Lig

The Old Danish word Lig can mean:

• to,
• 1) 1. ved. : lig med; mynten ville wi giøre eens oc lig ved vor mynt. Hvitf. VIL 523; all then pyne kand ey wære lig wed thet glede,zom er i hymmerig. D. Skuesp. 121; adæqvo, gier liige ved, Colding, Ety- mol, 14; Steph., Nomencl, IL 37 (1. med sst. og II. 226, u. coæuvo). — Som bio; Goliats spydstage lige wed set mechtigt tree. Tavsen, De 5.Moseb. a8"; det skulde regnis lige ved Christi verdskyld.P alla d.,S.Ped. Skib. m5; (1554). Rosenv., Gl. D. L 237; han stoppede det hul igen med sand oe ieffnede det lige vid det andet land. Herm. Weigere. 99"; alle mine ;tienere skulle giøre deres vagt fyldest Ege ved de andre (1612). n. D. Mag. ;HL. 195; (1643). Rosenv., GL L. IV. w423; paa det hand lige ved fremmede suende kand arbeide (1652). Geh. Ark. Årsb. FIL, tilk 131; uretferdig baade er lige ved skade. P. Syv. I 26. — dem giorde Absalon lige gode ved de andre vdi bytte. Vedel, Saxo. 533; kluden, som: skal vere lige lang ved ledemodet. n. M, Aalborg, Lægeb. 110. Smlgn. halvt ved ovf. —
• 2) pas- sende, tilbørliy; du hafter giort 2dit løfte, at du skulde dræbe mig, nu er det ligere, at jeg dræber dig. Snorre Sturlesøns Chronica v.P. Claus- sen.189; de skulde føre dette verdens lys [prijveris, end de skulle giøre noget, som icke vaar deris samvittig- led ligt (1656). D. Saml. III. 92; lige heste gaa frem med vognen. P.Syv. I 268; paa lige byrde drager ingen sig træt. sst. —
• 3) rimelig, sandsyn- sonlig; tyeker meg thet at wære ligth, at dømte ieg nogle wrange domme, tha mwnde thv meg ther til komme (1510). n.D. Mag. II. 331; derfor er det ligt, at det danske krigsfolck haffde tilforne. giort nogen skade deri landet, Hvitf. IL. 340. — waræ wy sammen oc thenktæ thet ower thet lygeste, wy kunnæ(1417). Kbhvus.Dipl. I. 145; mennisket spaar det ligeste derom. P. Syv. II 155; som wJeg kand ligest see, Sterkodder det ma& være. Thura, Poet. Sag. 321. Smlgn. desliges(te) ovf. —
• 4) i 1 o: tillige; de skibe, som efter øl og soldater ere skikket i lige for at faa til os vores brændeved (1678). D. Saml. 2.B. I. 111. — 5) med l 0: nøje, i orden, til pas; kiende i then dwerig wel medh lige, i skulde ey halfft saa saræ fige. Romant. Digtn. IL. 19; han kwnnes ehanum jekj rage medh lige. sst.T1.20; styre the tbrenne rigæ meth godhe raudh, at the motte bliffne mz lighæ. Rimkr. q1'; hun klæder sig vel met lige. Grundtv., Folkev, V. 220, — 6) till. = med lige; han skiffthe gotz met them til lijge. Romant. Digtn. I. 289; haffue fuld macht at offwer- weyghæ thee breff oc till lighæ leggæ om thienestæ och. vpbærelse.Dipl.Chr. 1 209; myn ting staar mig til lighæ. Hr. Michael. 166. Smlgn. isl. leggja til lika (se Fritzner?: likt), — 7) ved 1. o: i stand, uskadt; vigeo, er ved mact, ved lige. Colding, Etymol. 1437; Steph., Nomenecl. II. 1432; aff huilcke den kamp støtte var end vid lige 3683 aar der effter,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lig (I)
• Lig (II)