Lide

The Old Danish word Lide can mean:

• go.
• 1) se: huat i gøræ mæt ræt ov skæll, thet skulle vy gerne at lidhæ. Romant. Digtn. II. 981; huadb hun haude førræ aff verden Jiet, hennes lige haude han aldrigh siet. sst. I.21 (de øvrige i ordlisten sst. IHF, 233 antørte prøvesteder forklares vist rettest på anden. måde). —
• 2) 1. efter o: vænte, håbe på; det gør den lede diætfuel der fore, at folk maatte komme vdi vildfarelse igen, der lider hand effter, Pallad., Visitatsb. 76.14; der sider en iomffru i fremede lanndt, hun lider fast effther dig. Grundtv., Folkev, II. ?42a; din gienpart lider epter dig. uSecher,RettertingsD. (1604-1615). 256; mim fader er siug oc saare monne efter mig lide. Vedel, Tragica. 165. — hand skal have jernsko at slide, en andens død skal efterlide, 'P, Syv. IL 112. —
• 3) I til = lide efter; huilkæ æræ the (0: glæder) siælen til lythær. Lucid. 64; hvi monne sorte greffve Henrichsøn lide til saa høffsk en blom- me. Vedel, Tragica. 95 = bedis.t » Grundtv., Folkev, V. 2. 813. Smign. isl Jlita. Lidet (lille), to. lille; litæt lim scal hauæ litæl koppæ. D. Mag. 3. B. II. 175; theræ athræ æræ mykæt litlæ, sst. II. 174. — jen lidet ængh worte wi ware. Romant.Digtn.I.239; them lidelæ dwerigh. sst. I. 222; then lidlæ d. sst. I. 211, 212, 271; to lidel, sma rakæ. sst. I. 271; jen liden dvwerigh.0sst.; lidhet (bio.) sst.;D.Mag. 3.R.; I. 113 (se ovf. u. kogge 1)); i lidell morter (1534). ssi. 4. R. IL. 12; ij lidell mollinger. sst.; liden, Hidet, sst. II. 13; same lantz mynte, lidell eller stor, skall were och bliffue gangbarne (1537). Schlyter, Sweriges gl. lag. VIL 2830: til min lidel hund den er for lang. Grundtv., Folkev.IV. 32b, 340a; de lidene. fugle. sst. V. 1962; skall han soffue en lidell stund. H. Christensen, Bog om Siugd. 159; — at denne lidle bog man finde sig en liden platz. Hexaem. fort, b2r; det lidle raad. Colding,Etymol. 185 (n. codicillaris); vicarius, vnderdreng, lidle sven. sst. 1455. — lidle pig. Terkelsen,AstreæSjungek.H.101. — jek vell ikchæ nw ydermerm sim uden tettæ lille. Mandev. Rejse.so 166.n; Chr. Pedersen, I. 116; det. lille, som den retuise haffuer. Ps. 37.16 (1550, 1589: 1607: lidet); Pullad., Visitatsb. 81.15; tage fra dem det Jile, de haffue. Herm. Weigere. 249; Vedel,Saxo. 102; det lille aff byen,igien stod. Hvitf. IL 6; aff dette fald gaff hand det lille aand op, som endda vaar i hannem. sst. IIL 187; ieg medholder icke den for fattig, som det Hille, hand hafver, er nock. B, Tott. If. 3; er det lille, jeg forstaaer, saadant, som alle mennesker kand begribe, Erasm. Mont. A. 4, S. 4; det lille, jeg har tilbage i penge, forslaar ikke i 14 dage. Heiberg, P. A. Heiberg og Thom.Buntzen.938,— tit.; hwnd- kredhe ok tredwæ aar, lillæ ok ondhe. Gl. D. Bib. 1.Msb. 47.) (Vulgata: parvi); the two lille høge (1486). Hubertz, Aktstk. om Århus. I. 51; otte lille kartower. Hvitf. VI. 146; med hwem vil i tale lille piger. Hexeri og bl, Allarm. A.2, S.5. — ther bleff jngæn i geen aff alle kuninge slægtwihen eet lit barn. n.D.Mag. V. 175. Smign. is. litill; Lund: litil. — Liden både, no. plantenavn; liden både, cha- mædrys repens minor. Moth, (teu- crium chamætypis?)—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lide (I)
• Lide (II)
• Lide (III)