Lauremberg

Old Danish Dictionary - lauremberg

Meaning of Old Danish word "Lauremberg", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Lauremberg can mean:

  • Skjæmtedigte. 54,0 ovf. u. labbe. — i (på) (samme) 1. 9: samme gang, tillige; xxx mark han genisten gaff oc tywæ pæll paa samme laff. Romant. Digtn. II. 297; iegskulle gaa i same laff till brudhuss dør. Tobiæ Kom. 68. — wil. ieg wistmme til deg igien paa ået law, som fruehten kan wære leffuendes. 1. Msb. 18.14 (Tavsen). — udi I. = i L b) ieg lagde sadelt opaa min hest udi; saa god en laff. Grundtv., Folkev. III. 7297a. — af lave a) 5: af led; alle lemmer paa hans legeme ginge af laffue, for hand tick saa hart et sofald. 2. Makk. 9.7 (1607, 1647). — b) af sin I. 3: af siv stilling; som er vitterligtt. att vere kommen udiod nch aff sin laffue (1590). Ros« env. Gl. D. IV. 219. — nu er det bister-galt, nu er det slet af lave. Sorterup, Poet. Smaasau. 86. — 2) baghold, skjul; huo ther (i) laghæ lægger for sin sælschaps brother: n.D. Mag. VI. 56 (jvfr. not.d. sst.);wthen saa skeer, at han liggher pa laghe ok wether aarath (1466). Geh. Ark. Årsb. V. 68; then, ther liggher aa law for annen. H, Suso. 136.13; ath forfølghe lowlighe eller ligghe i lagwe for noghen, insidiari. H. Smith, Hort. synonym. 4; (1568). Ros- env., GI.D. UIL. 59 (se ovf. u. fjælster); Secher, Rettertings D. (1595- 1604). 16; haver lagt sig i veje ogwlave for hannem til at giøre hannem skade med aaraad. Chr. V. D. L. 6- 12-2. — 3) fællesskab; martius oc i laffuen met dem at siffue sig findis ret flittolig. Psalmedigtn, I. 2382. — 4) gilde, selskab; at hafve sid det udi venlig laug och samsæde sam- men. Secher, Rettertings.D. (1595- 1604).16; skal icke heller nogen saadan udvellelse med drick eller giestebuden begyndis. eller eniis, eller noget law derfore anrettis (1643). Rosenv.,GI.L.IV. 416; convivo, holder laug med æden og drikken. Steph., Nomenel. II. 346. Til dels endnu brugeligt. betale I. 2: undgælde, bøde for; hun strøg hanem wd oc thøde hans halle, men ieg motthe laghet alltt he- lulle. Kortvendiag. v. 2827-28; fattige vndersaatte r0aa altid betale lauget. Hvitf. IL 340; mane dox med sin buud som biernen laug. betale, 0 og nuv. b. gildet, se Ordb. o, Gade- spr. d84. — 5) overenskomst; the 1halfve hverken sitt offver lodtt eller laug eller nogitt regenskap met hinde (1572). Rosenv., Gl D, TI 143. Jvir. Såderwall, Ordb.: lagh 6) og 7). — Ordet er så gennemgående ik. i de nord, sprog, at de enkelte prøver på fk. vistnok kun ere jydskhed. — Sulgn.isl lag samt altere-by-for-fø-, silde-, grande-, hjarte-, hjone-, hoved-, kalente-, klædebo-, kompan-, køb- »osvende, kødmangerelag ovf. og neder-, sp, sam, senge, skallæ-, stald- lroder-, til, u-, veder-, ålag ndf. — lagblad, no. bladmave. Moth.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚢᚱᚽᛘᛒᚽᚱᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
fk.
fælleskon (genus commune).
g.
grad (gradus).
ik.
intetkøn (nevbram).
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
nt.
nedertysk.
t.
tysk.

Back