Læ

The Old Danish word Læ can mean:

• y0.
• 1) overdrage, vive (til len); haue wi unt oclæætthemi ther- res lefdaghe wart gots i Sonorp (1399). Molb. o, Peters. 83; megell nade wthauer thu mek læt. Hell. Kvinder. 43.15; then tiendhæ deel, som Gud tig lær.Hr.Michsel34;Chr.Pedersen. I. 266; talle met ether broder om en god mand, at han wille lee meg paa den rexe (1524). Allen, Aktstk. 198; Tavsen.32; hende (0: hånden) scaltu oplade for hanwm, som fåttig er, oc lææ hanwm, huess tu ster, han behøffu- er. P. Eliesen. 147. —
• 2) tillade; »thesse danne men wnthæ oc lædæ her Jachym Hardenbergh ath gøre dam oc slwsse with Winested møllnæ (1459). Nielsen, Gl Tingsvidner. 97.1- 98.1; han wildé ickæ lyde bedhendhe mæn, at han skulde lææ gomængongh gomæn synæ righæ. G1. D.Bib.4 Msb. S0.n. —
• 3) låne; lær them nogker man syn baadh at skibe sit gotz vdh eller jn met (1443). Kbhvns.Dipl. I.166-7; Hell. Kvinder.1l4.0; Brandt.294.22; om tw lær mith fattigh folk lænæ pennyngb. 2 Msb. 22:25 (G1.D. Bib.; 1550: læner; 1607: laaver); ho- spitalis, som gerne leer huss. Vocab. 1514 (Colding,Etymol.572: laaner herberge); som ler gerne huuss. 1 Tim. 3 (1524; Chr. Pedersen og 1530: lene; 1607: laaner). Smlyn. isl. lja; Soderwall, Ordb.: la; Lund: læ, swsamt forlæ ovt. og udlæ ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛅ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Læ (I)
• Læ (II)