Lade

The Old Danish word Lade can mean:

• go. virk. 1) slippe, lade faro, miste; lædæwi hanum quit och lethwch (1405). Mo1b. o. Peters.211; lader eder qwide och ether harm oc værær blidhe., Romant. Digtn. IL 163; Hell. Kvinder. 39: iha vor herræ opgaff sin and, tha skalffiordæsoolæn loth siitth skien. Brandt. 24601; de udstyrte blod, de mue lade deris blod til igen. Pallad., S. Fed. Skib. fØ; (1574). Rosenv, GI D. IL. 293; Vedel, Saxo. 27; hvor høyt de kunde, oc hvor ringe oc læt de vilde lade deris vare. Hioring, Lejres Politi id; hvo kjert vil have, skal left lade. P. Syv. 101. — If. høre op; de skulle lidet tacke hanuem, naer legen ladis pan det sidste. Mariager, Fader vor. n5. — 2) undlade, lade være; bewiser ether hervdi, som i wele wide wort ve righens heste ov lader thet ongelunde. Dipl. Chr. I. 247; tha skulle then annen læffne hans dødh ve lade thz ickæ for skade eller vødh. Rimkr.c5"; 2, Kor, 24 (Ohr. Pedersen); gode gerninger kunde icke Jadis, huor troest. Chr. Pedersen, III. 480; Ros- suv, GLD. 1V. 49; P.Eliesen. 73; / ludende. sst. 402 (se ovf. gøre 1)); D. Mag. II. 23; han lod det dog oc ligelunde vilde, for eders naade lod han dette, Herm. Weigere. 20 (-= M. he letit. Sehriders udg. v.270); Vedel, Saxo. 419; ieg kunde icke lade io ett ord dertil att suare. Jam- mersm. 63; B. Tott. I. 57; nødtis land at giore det, hand gierne haffde ladet P. Resen. 309; ondt er bedre olidt end gjort. P. Syv. I. 329, — ]um, Jadende 3: forsommelig. Muth. — 3) overlade, give; wor thet wa, at nogher wilde ey lade vor 2almenningh tram (1481). Dipl. Chr. I. 379. tr Suso. 62r; der vor en rig mand, som plantede en vingaard och lod ogermend havnem till lege. Matth. 91 (Chr. Pedersen); huess jorde gotz, som gas til kirekerne, schulde ladis pan lelje. P. Eliesen. 221; Grundiv.uFolkev, IL 6040; (1551). Ge. Ark. Arsb. IV. till. 15; hvad der skulde aarlige til offer, vilde hand lade til af sin egen rente. 2. Makk. 9163 jeg oe maa lade noget til for at vederleyge det. B. Tot. I. 139; denne mening lader vi Hesiodo oc hans efterfølgere. Gerner, Hesiodus. 40; hvo sn lader hesten tøyelen, kastes aff såå. elen. P. Syv. I. 7. — 4) efterlade.n, "it kongerige lader ieg dig. Herm. Woeigere. 80; (1357). Rosenv. Gl. D. I. 246; iagede hannem fra skib. vo gods, at hand maatte lade dennem der til prijs oe byte. Vedel, Saxo, 307. 53; er nogen af sydskinde død o6 luder børn effter sig (1643). Rosenv., 61. L. IV. 452; der icke udi en ande alder alleene hafve- gamet. men de hafve oe lat deris velgierninger etter-% sig, B. To tt, I. 98. — 5) 142 komme, føre til; ieg vndrer der pax i alle maade, huor munckene de mange oste lande. P. Smed. ht; indtil hand fick Jadet folcket fra sig. Matth, 14.s2-2s (1560, 1647: Luther: gelnssen hatte);Jerem.52.sr;lode the iduuee ud paa marcken (1552). Bosenv., GI. D. I. 186; lader mand soon i hunigtruet met it den. Pallad., S. Pro.n %Skib. h7"; lad icke din hustru aff sligt it noss. Herm. Weigere. 73:I, hestene fra o: spænde frå. Moth, — 6) sænke, hisse; tog der gamle palte oc loed dem ned i Eulon 1706 Itreb. Jer. 38,1; toge dø taget aff oå lode sengen ued. Mark. 9. (1550, 1647); hand lod sig met it handklele vd aff vindnet. Hvitf. IF. 303: dedn. cere vela, Inde seiglet nedr. Colding,"Etymol. 385; Steph, Nomenel. 11, 376. — 7) komme, hælde ir tasæn af swartæ beto ve lat mæth halft af hunægh oc lat thæt i næse thom.Arnemagn. Hdskr. nr. 157. 17: for thet sammæ dugher oc hindæ mielk, Jaden uppa. Brandt. 285.10; ho som ladher vatn offwer howeth, thet løbersnarth i ærmen. P. Lolle. nr. 406; ingen lader vijn must i gamble vijn- secke. Mark. 2.r: (1524 og flgd. overs.); Joh. 13.5 (1524, Chr. Pedersen); vaar aldri laden aff it fad i det andetJerem. 45.1 (1550, 1647); Khist. Saml. I. 48; Grundtv., Folkev, I. 282; vaar de lader maltet oc humlen i karret. P. Resen. 409; er ej fadet rent, små forderves alt det, som i lades. P. Syv. I. 325. — 8) lade UL(ske, gøre); hafue wy leth hengbe wore ingsegel nethen for thette breff (1459). O. Nielsen, GI jydske Tingsvidner. 100.21; han haffdhe læth camelene hwilæ. Gl. D. Bib. 1. Msb. 24.113 the lodhe hannommolæ.sst.Domlin. Jyfr. Kok, Sønderj. Skrift- sprog. I. 117. Som det af de foran- stående prøver vil ses, forbindes ogsi w. Dsk. gstd. med nm., jvfr.: laoss nyde wor almenningh (1481). Dipl.Chr. I. 379. Dog findes gstd. også forbundet med tm.: wor ther ingen sikireke, som han hagde icke ladet nedebrødet. Chr. Pedersen. V. 17.84; hafger ieg laded denne lille. bog wd-gased. Rob. Etienne, Sum paa det ypperligste. dedik. a2': ieg vilde + lade: henne wdgaa. sst. a?, al", a2'; de haffde ladet deris stenne faret mevold offuer foleket, Nehem.5.15; kongenhaffde ladet opbrent bogen. Jer. 36.2(1550. 1607: 1647: opbrænde). Sinlgn. Fritzner, Ordb. 2. udg. 422; Seh. u L. I. 098b. — 9) overflødigt; lad thik ey effter hinnæ langæ. Ro- s mant. Digtn. L 301; IL 58; De 1? Patriark. Test. d9 (se ovf. u. forhaste 2); Hvitf. UL 529 (se I. 607 u. kvstværge); den samme mister hus dog med saa stoer standhaftighed, som hun tilforn hafde ladet tee. B. Tot I. 312: kong Carl lod sig og- saa til bestemte tid indfinde, Holb. Kirkehist. 764,741: han stedse hafde ladet sig tee eu lende af det konglige hus. sammes Dmhist. III. 560. Smlgn. sammes Mindre poet.Skr.(v. Liebenb.) 437-838. Se også u. for- wyde 1) ovf. — 10) årelade; me- — dianam lat nonas septembris for lung sot. Arnemagn.Hdskr. or. 187. 91.3: først i marz lat a thæn høghræ arm. sst. 91.s (jvfr.: hanum skalt thu latæ bloth aff een athræ. sst. 18.23 og s. 142-43 og lade 1) ovf.); kom doctorLucas til mig och gaff mig nogen. medisin, bleff ochsa latt (1613). V. Simonsen, Eske Brock. I. 35.»Smlgn. Soderwall, Ordb.: lata 6). — I1) a) give lyd, udtale sig; han tog til ath: græde och så jamerlig ath ladhe. Romant. Digtn. I. 299; 71; hesten lotth halffue wærre, en han førre gorde. sst. TIL. 4140-15 (— Chr. Pedersen. V.5.6); sommæ mur- rædæ ok lodæ illæ. Mandev. Rejse. 179.s; Hell. Kvinder. 26.95; ieg lod, the haflde thet thiænt ful wel. Rim-. wkr. b4; Tavsen. 39; er dett onde mundhoff dend fortageligst, naar mandbunder oc lader ilde. D. Mag. I. 91;å han brummede saare oc lod vel ilde.de Herm. Weigere. 99, 120; huggis, slas oc lade illde. Kortvending, v.84; Ranch. 179; kand oc bevæge detuge sind til at knurre oe lade ilde.r B. Tott. II. 53. — b) med et fho.: være utilfreds, skænde på, be- sohrejde; hun begyndte at lade ilde med hannem, at hand hafde ladet hindesan allene i hierget. Grundtv., Folk- ev. 1.43; om han ikke i somme mester-t kost lod ille med Else Mule (1596). D. Mag. It. 303; de Danske oc Suenske7 — lod ocsua ilde met hannem, at han haffde saa mange Tydske vdi gaarden.Hvitf. VIIL 076. — disciplene lode ilde paa dem, som baare dem. Mark.10.3 (1550, 1647): hand lod ilde: pus Sune. Vedel, Saxo. 456; de skulle ikke heller hadskelig lade ilde pas andre, som have anden troes bekiend« else. Chr. V. D. L. 2-4-10. — der ieg for den sag lod ilde ved hannem. De 12 Patr. Fest, 1615. f1. — 12) a) 1 vel om 0: sørge for, gøre gødt mod; hwn iik at see een fagher qwinnæ sidhe hoss sinæ dotter oc ladhæ væle- ssom them. Khist. Saml. V. 440. b) J. langt om 2: intet ville have at gøre med, ringeagte; kong Ola! lood langt om, at han kunde undsætte hannem. Vedel, Sv. Tiuveskæg. 50;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lade (I)
• Lade (II)
• Lade (III)
• Lade (IV)