Klinke

The Old Danish word Klinke can mean:

• no, en slå, der synker ned i en hage og derved lukker; obex, dørskodde, klineke. Colding, Etymol. 581, 870; Steph., No- menel. I. 197; Nuel. latinit. 1236; Progr, f. Herlufsh. 1880. 44; slutte skudbommen. for eller klincken i det mindste. Comenius, OpladneDør. $ 542. Ordet er endnu alm. Smlgn, n. og sv. klinke. — Klinkebånd. no. 2et band i en klinke (til at løfte den op); man drog klinkebaandet ind, saa langen ikke kunde lukkes op (1505). O. Nielsen, Kbhvns. Hist. III 133; Moth. — drages (nøppes) om k. 0: kappes, strides; J'espere bonne issue, mens vi drages om klinckebondid (1649). Hist. Tdskr. III 388; for Graef endnu vel hart om klinke- baandet drages, der skydes ind og udBording. HI, 387; de nappes om klinkebaandet. P. Syv. UI. 273; med dapre svensko mænd de da paa love sloges og uden lesg og skrømt om klinkebaondet droges. L. [hura, Hans Rostgaard. 93. Efter Moth særlig om frugtsommelige kvinder, der ej vide,hvom der skal føde først. — tage fejl ad k. 2: komme i en vildfarelse; tage fejl nd klinkebåndet, tage skyggfor legemet. P. Syv. I. 484.Klinker(t), no. en hårdbrændt mursten; huad klinckerteller andenn steenn, som kommer ther vdj sunditt (1576). D. Saml. V. 139; begge wectergange om for husz mett klinck- ømt och seementt (1584). sst. V. 166; klinker sst. V. 152; ther behoff giøris nøgen klinckert herpaa slottet (1586). n. D. Mag. I. 144; tilmuret medklinker og sement (1622). Friis, Suml. 49. — dobbelte klinker.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛚᛁᚿᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Klinke (I)
• Klinke (II)
• Klinke (III)