Kilde

The Old Danish word Kilde can mean:

• brønd: ther ær en kelde, ath hwilken tyf som dricker aff hennæ, Lucid. 5%; ter er en kellæ, hun gifuer vathn alb verden ofuer. Mandev. Rejse, 193.20;84.10; then kelde... met blomster oc løff var bun sva tact. Romani. Digto. II. 142, 141, 205; H. Suso. 58.53; Hell. Kvinder. Lar; Kristi Efter- følg. 1010; Rimkr.b3'; n.D.Mag. V. 165; (1510). D. Mag. UL. 173; Psalmebb. I. 151; den allrhøyste Gudz ord er visdoms kilde, oc hun våuelder aff det euige bud. Jes. Sir. 1. (1550, 1807); fons, kielle. Tur-som, Vocab. 98 (Colding, Etymol. 465: kilde); Vedel, Saxo. 224. — naar samme kilde gaffue olye aff sig, som hwn plegde at gifte vand. Chr. Pedersen. L 65; Gud, som er al godhedz kælde. Hemmingsson, Om Eeteskab. 16. — flt.: haffde monghe lyms kelde. GI. D. Bib. 1. Msb. 14.10: kelder. sst. 7.1; kielde oc flodæ ov aa. De 15 Tegn. f. Dommed., 22.%— kiælder, brønde ve becke bliffne dog rene. 3. Msb. 11.36 (Tavsen; 1950: killer); sst. 1. Msb. 265 (se u. igenskiude 2) ovf.). Moth skriver i nuv. bet.: kilde, kol om en brønd. Smlgn. isl. kelda samt vatn-, vælde- kælde ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛁᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Kilde (I)