Kejs

The Old Danish word Kejs can mean:

• se kegs. K«j)se. go. vælge; nær man kesæ them ther til, tha scal man kesæ dansche swenæ, n. D. Mag. VI. 59; (1539) sst. II. 255; Geh. Ark. Årsb. IL 36; Dipl. Chr. I. 1; han som sas keest er (1482). D. Mag. IU. 41;iokeyse (1588). sst. I. 245; the keyssde meg tijl theres koning. Rimkr. c5; kest. sst, a4"; Rosenv., GI. L. IV. 7; Chr. Pedersen. V. 38 1.23, 430.17, 455.37; pleye at kiese sogneprester, Kirkeordinans. f3 = keyse. Rør- dam, Kirkel. I. 75; Jouinianus bleyst til keyser. Pallad., S. Ped. Skib. g3"; (1569). Rosenv., Gl. D; 1.272; Grundtv., Folkev. III. 668;- Vedel, Saxo. 3; med dette wort obne breff keise, kaare och kallde Anders Christen Arebou att werre wor- ris sogneprest. Arrebo, I, 283; de- signo, keiser, våvelger. Colding, Etymol. 1170; Steph., Nomencl, IL. 418; Bording. IL. 48; tenden keysede flugt for dend visse død. K ingo, Chr. V. 23; den syge giør et galet raa, der kejser lægen til sin arving. P,. I. 25. Smlgn. isl. kjåsa; Såder- wall, Ordb.; kesa; Sch. u. L.: kesen (køisen); iudkese ovf. og til-, udkejse samt ukejst ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚽᛁᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Kejs (I)