Kår

The Old Danish word Kår can mean:

• no.
• 1) valg; Danmarcks righe schalt beholde og haue syt frii koor efter wor dudh at kese koning, efter thy at thet ær et frii korerighe. Dipl. Chr. I. 1; HSuso. 1016; Mandev. Rejse. 91.7: kor gifwves edher, wth- wæliær j dagh. Gl. D. Bib. Josva. 24.5; koning Christierns kaar oc wd- wellelse (1533). n. D. Mau. UL. 202; I. 237; (1534). D. Mas. HL 72; I 246; (1536). Hosenv., GI1 L. IV. 16%; D. Saml. I. 53; weeltt du nu helder haffue dinn bundde eller meg,iodaa weell ieg deg korrenn gyffue, Grundtv., Folkev. II. 148h; denne: Barrabas) holder Pilatus frem imod Christum ov gifføer Jøderne kuar., Tidemand, Post. I. 147; nu er her ingen anden kaar paa færde, end at du enten skul for gode ord eller foraarde slag giøre vor vilie. Vedel, Saxo, S4; det k. sst. 346, 364; wallet att haffe standett udi therris egitt frykaar. (1590). Rosenv., Gl D. IV. 186; vaare 30 gode mend skickede der til aff hele hoben, som kaaret halfue skulle, och huer skulle siffne hemelige sin røst fran seg. Hvitf. IV. 567; dare optionem, giffue kaaret. Colding, Etymol. 318; Nucl. latinit. 1104; dersom fornødenheden betager ig det frij kor. B. Tott. I. 33; hvo derfor i sit kaar og val ej snuble vil og fejle.Bording. I. 152b; mand bar kaar at begynde, men ej at ende kierlighed. P. Syv. I. 293. — sættendis i hans (2: Guds) egne kasr, huad hand vil gjøre eller icke. Mariager, Fadervor, s7; hand. satte ded i mine kaar, enten ieg wille were pas frii foed eller oc med min herre were. Jammersm. 5, —
• 2) vilkår, forhold; om nodtørttey tviiler, Gud sørger hest derfor,i hans skiød jeg bviller og nøyes med mit kor. Psalmedigtn. I. 4963, giordedennem bangeksare. Lysc hand, Grønl. Chronica. a2". Se også ovf. u. bange. Endnu brugeligt i fit. i denne bet. Smlgn. isl. kjor; Såderwall, Ordb.: kor samt kong(ejkår ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚮᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.