Kæde

The Old Danish word Kæde can mean:

• nv. 1) i nuv. bet. hunk. (ovn. kjede, sv. kedja); saadan en kile... skall haffne laditt opbiude >23 mange pendinge, som hun første gapg stved udi pantt forre (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 220. — 2) et mål på 30 alen; den 3die part, sostrækker sig til Rendebauhen og er udi sin længde 195 kæder o: 5850 alen (1683). Jydske Saml. UL 65. Smlgn, guld-, holdekæde ovf. og kægekæde ndf. — Kædekugle. no. lænkekugle (2: en med en anden sammenkædet kugle til skydning); en deel kjedekugler (1597). D. Saml, V. 183. Swlgn. 0. Blom, Kr. IV. Artill. 286 og sv. ; kedjekula.Kæft(e), uo. kæbe, kind (i tit. = mund); maudibule, kelit. Vocab. 1514; Tarson, Vocab. 25; kietiter, kieber, Colding, Etymol. 711; Nucl. la- tinit. 832: kind-backe, kiæbe velkieffte. Comenius, Orbis pict. 111; min twnge skal henge ved min kefite. Ps. 137.6 (Chr. Pedersen); alle verdeus synder, dietinelens mact, helffu- edis keffte, Tidemand, Post. U 137 >(— t. rachen); forløs mig aff den grumme dragis kætter. De 12 Patri- ark. Test. på; talede hand ligeruis som af hule keffter besuerligen. H. Mogensen, Ligpr. o. Jac. Huit- feld. t4; Ranch. 139; kom der en grum tudse frem aff stegen oc klemte sie fremføder om hans mund oc kieffter, Jak. Alb, Horsens. 18; du løve- munded tisk med dine kæffter stærck. Hexaem. 135; imellem tindingen onæsen ere kinderne oc under dem ere kietfterne. Comenius, Opladne Dør. $ 249; slog ieg hender først pas den eeme ve saa pas den anden kiæfite. Jammersm. 207; holderkiæfften. sst.; som grumme dyvr de tænkte paa at ville os opsluge, men Gud band deris kiellter bandt, Kingo., Psalmeb. 306. Efter Moth især: overkæbe. Smlgn. dist. kjaptr samt asenkæfte ovf. — 2) armene på en hjulbør, i hvilke hjulet sidder. Moth. Smlgn.V.S.0.: tromlekiæft, — 3) hanen på en bøsse. Mouth, Smlgn. sv. kåft 2: de stykker af en tlinthane, mellem hvilke stenen sidder.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛅᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Kæde (I)