Hubertz

Old Danish Dictionary - hubertz

Meaning of Old Danish word "Hubertz", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Hubertz can mean:

  • Aktstk. om Ar- hus. I. 250; han hiolt broderens hæl meth honden. GI. D. Bib, 1. Msb. 25.25 (1550: holt om); allæ fonghenæ, som hioltzj gømæ. sst. 1. Msb. 39.2; keyseren hiolth syn jwl i Colne. Ro- mant. Digtn. HI. 100.5; hiolth. sst. It. 130.1; fit: hiolæ. sst. III. 60.5; 1212 (= holt. Chr. Pedersen. V. 68.27; hølt. sst. V. 89.15; holde. sstV. 41.14; hølle. sst. V. 82.33); holte. sst. I. 210; hun hialt sin mødom Gud til hænde. Hell. Kvinder. 81.9; saa aldelis vwerdig hølt han seg. Tavsen, Post. vinterd. 1147; hølt seg til | hannom. Tidemand, Jerusalems Forst. a7"; hold. sst. b3"; fit.: hule skermys med de Romere. sst. b?%; min hustru hølt icke hendis ord. Herm. Weigere. 94"; paffuerne hiølde der deres hoff. sst. fort. 3; thi høllei raad. sst. 199". — ther the hellige apostele hølde hellig, Er. Roterod,ne uEn chr. Forening. e3; Vedel, Saxo. 278; hulde, sst. 3; i annam- mede lowen, oc hulde hende icke. Ap. g. 7.58 (1550; 1607: haffue huldet); som. icke hulde met religion. Pallad S. Ped. Skib. 45"; beggæs wore folk, the holdhe ther iroo. Rkr. d1'; Noehold sig fra den vgudelige verden. Lysehand. 5; hand tog hemmelig folk her og der af landen og hold dem» der. P. Syv. I. 58; de hulde det før et ondt tegn. sst. I. b5. — de holte samme slaat til greffue Adolphs haand, Hvitf. II. 73; hulde sst. I. 112; had holte mig saa værdig. B. Tott. I. 17; III, 2746; som holte deris natte samb- ling. S. Povelsøn. 198; det høldie idogey. Gerner, Ilias. b2". — dat. f. m.; tagde ganten, da huldes han for viis. P. Syv. II. 37. — vaare det sa.., da helle de dem icke fra scole, Chr. Pedersen, IV. 470.23; wiste mi deris krafit, da hulde wij dem i stør ære. H. Smith, Vrtegaardt. 1546, 247; — bdm.; halt thæt i thijn hand Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 85.5; halt thin mun samen. sst. 4.25; bolt her i skoghen meth folketh. Romani Digtn. HI. 121.3 = holt. Chr. Pe dersen. V. S4æ; kolt oss i tro — tm.; n. D. Mag. III. 6; bletf hap | redelig hulden. Tidemand, Jerus. Forst. 267; bleffue synodi huldue | Pallad., S. Ped. Skib. h2"; Vedel, | Saxo. 23; deris privilegier skal blifæ | dennom hulden. Hvitf. VIII 120; de Grækers døttre ere blefne hulder inde. Gerner, Hesiodus. 114, — holdet. Herm. Weigere. 146. Smlgn, Byt. soqvist. IV. 127, 285. — 2) afholde udrede; skal ieg holle all koningt % oe byess tynghe (1515). Kbhvis | Dipl. IV. 340; som haffwer bonde | skattet oc hullet byes tynge, Malmøb % 42"; hand skulde icke lenger formaa At hølde sten støre kaes I. Molk. 40 — 8) underhelde (på amter; luileke bynder, som skulle holle hinde, tog hun pendinge aff, om the icke hellth hinde, epther som the kunde forliges om (1552). Rosenv., GI. D. L 193—94. — 4) beholde, holde fibage; tha ma hov helle fifet Årnemagn. Hdskr. nr. 187. 70.12; u "b han kuning af Norya som met weldæ hiolt righet. n. D. Mus. L1775 Greb ungher nyrer. thej gammeldk haaldher. P. Lolle. nr. 897; hues løn i hølle oe swege dem af. Jak. Ss (Chr. Pedersen); udsendte grefven krigs-folcket at røfve alt, buad de kunde ofverkomme, ohusd krigsfoleket icke haffde behoff, ] holdt han sig til beste, P. Resen. 116. — 5) indeholde; libellus ær Jen liden skrifft, ther boller dom- mers person och dielsmamns naffn. n. D. Mag. VI. 190; den ny louff, som ike andet holder end tynge och be- sværing (1531). n. D. Mag. I. 298; Pallad., Visitatsb. 79.3; de norske krønicker holde anderledis om. denne kong Suere, end Saxo haffuer fortaldt. Vedel; Saxo. 481; lowen holder, »eedingen skal gribis faar saadan gierning, »den der erre sex vidner til. Hvitf. VIL 216. — 6) fastholde, mene; seduceerne, som holde, at der er ingen systandelse. Matth. 22.23 (Luther: lalten); skal oc huert menniske holde, at han er visselige Guds. kirekis lem. Tidemand, Sjæl. Urtegd. k4"'; Pallad,, Visitatsb. 106.15; buad pafuen holder om vor herre Christo, 30 gifuer vel hans lærdom til kende. Pallad., S. Ped. Skib. c4"; Erich % Suend iarl toge ved christendom- j lmen, dog lode de huer holde om troen, sm de vilde. Hvitf. I. 112. — også dase for; holde det huit, som er sort. /Psllud,, S. Ped. Skib. k8; holdis « thenom spotteligt, at nogen skulle "migte sin hosbonds heste (1562). Ro- jsenv., Gl. L. V. 42; hafve huldet lumom uværdig tilatofvervinde lycken. OL MT, — Tjhaskvete; gafne kedløse mend leyde oc dennom hulde for huer mands tiltale. Hvitf. VIII 182. — 8) styre; nu er ieg komen san HAe ac holde. dog or homen 7 her Esky Frost høns volde. Gr undev, Folkev. II. 546b. — 9) h. det 9: a) forholde sig, hworlund the sehule holdit vm. samfwnd, swosom ær kom pannie (1443). Kbhvns. Dipl. I. 164. — b) vedblive; begynte de at heskvds hen os holte Jet ideligenfem dage effter hinanden. P. Resen. himl, hwolkin | 192. Sinign. bolde nd udf. 2 6) op holde sig, ty til; kongen faldt med en moelig krigssljæt gi vd Suersiyes huor de Suenske holt det paa skoffuene. Lyschand. 671; satte jeg min cours over for Landsort og holdte det der en heel dag. (1676). n.D. Mag. IV.c [Ii — d) vidne, sværge; the sexschulle holde thet metb theris helliensmcedh, ath the engen uillæ kesæ for uildh eller uenschapp (1478). Fynske Aktstk. 37; skal han holde det med sin eed for 4 gildebrødre, at det er hans ret eget gods (1496). Suhm, Saml. I 1. 30; tha ær han skyldvgh at bethæræ ællær holdhæt mæth syn ræt, at thet war ækki hans giærningæ, Univ. Jub. Samf. Bland. I 156; dette skal skipperen holle med syn oc vere betroedt (1545). n. D. Mag. I. 267 (= louen by synen eide. D. Mag. V. 234); som ikke anderledes bevistes at være betalte, end at Jens Bang holdt det ved sin ed. Wulff, Jens Bang. 132. Smlgn. Se. u. L.- holden 2) og erholde 2) ovf. — 10) h. fod, se fod 1). — 11) h. ord 3: a) tale med el, til; holt erekebispen ord met dem. Vedel, Saxo. 512;0ro, holde ord oc tale til nogen, Col- ding, Etymol. 855; ds traadte hand self ind vdi ringen oc met fersteligeader hold selff ordet til foleket. Ly- sehand. 54; forsamlede krjgs-toleket, holdte self ordet oc talede mande- ligen til foleket. P, Resen. 136. Smlgn. holde sprog, se sprog ndf. — b) føre ordet, tale på ens vegne; de ældste, som ellers pleiede at holdesordet pan den menige mands vegne. Vedel, Saxo. 363; bisp Lange Vrne hole koovens ord oe Fmekit bende Iysks til hendis tilkomst. Hvitf. VII 80; de helssede mig icke, Abel Cath[arinej

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚢᛒᚽᚱᛏᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

dat.
datid (imperfectum).
et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
nt.
nedertysk.
t.
tysk.
tm.
tillagsmåde (participium).
æ.
ældre.

Back