Høg

The Old Danish word Høg can mean:

• to. høj; i thet samme closters høghe koor. Molb o. Peters, 93; thet ær so0 høogh jordmon. Lucid:44; høvæ, sst. 40; 2ø. høyræ., sst.) høuestæ. sst. 20; hwndrede fagne høg. Romant. Digtn. I. 317 (= hø. sst. Il. 317); høwe torne. sst.; han satte teg af thine høge sæde (1510). D. Mag. IL. 309; (Zg. høre. sst.IL. 324); I. 249; Psalmebb. I. 42; excelsus, høg. Turson, Vocab. 189; høgre. sst. 368. — howe biorgh wordbe hwide ok dwlde, GI. D. Bib. 1 Msb.57.19 (1580: høye); 2. høghre. sst 1 Msb. 7.0; 3. høxste. sst. 1 Msb. 14.15 (1550: høyste). — hygge vold- kroner. Grundtv., Folkev. V. 322b, 360a; dy hyffue ruo. sst. Il. 1145, 2413. Smlgn. Varming. 81. 2. — krube under hiøgen hald. Grundtv., Folkev. I. 1452. — høt æns manzarm ællær Jyt hørræ. Heur. Harpestr. 54. — om tiden: fuldkommen, klar:det er endnu høy dag. Jer. 6.4 (1550: 1607: om middagen: Luther: hoch tag); før end han did kom, da værr det hoy da. Herm. Weigere. 56; det er en dristig djevel, der lader stu ste om. høje middag. P. Syv. I. 62. ,— om farven: stærk, skinnende: volvr satur, fuldtarfiue, hejfarffue. Col- ding, Etymol. 1108; Nuel. Jati- vuit. 1554. Smlyn. sv. hog fårg og højgren ndf. — de.; tbu som, som glædhes i als høgheste tadhers bur. Brandt. 166.s: under vor høgiste straf, Rosenv., G1, L. IV, 100; be- klagede seg paa det allerhøgeste (15801.n. D, Mag. VI. 180: deres høgeste sed, sst. — skelmør thz wor theres bøfuestæ nafin. Rimkr. f3; thett holler thu for thyn hygiste ro, Kort- vending. v. 504; ingen maa tage nogen fremede mandts pendinge sth kiøbslaae med wden wid sin hyffueste brødhe. n. D. Mag, II. 263. — i d. hor først og fremmest; for hvilk- sit och i thet høgeste for (ivdts otesliveste for wor straff seg hver haffver att foruare (1538). n.D. Mag. I. 249. — h. præst 0: ypperstepræst; Jesus. er worden en hwy prest efter Mel- shisedeks skick. Heb. 6.20 (1524; 1550: den ypperste prest); den ymcke- lige død, som den høye prest Heli fiek, Herm. Weigere, 64. (= nt. des hogen presters, udg. 1549. 58). Som bio.; hoo tær være høvth opæ i væthæræt. sobLucid, 42; thet gangher sas høøth opp i wætærith. s8t. 44; høøith. sst. Y1; naar nogen henger en tønnegiord høgt op, H. Smith, Lib. voc. lat. 433 (n. petaurum). Smlgn. Lund: høgh; Rydqvist. II. 377; Arkiv f. nord. Filol. 1. 266 tigd.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚯᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Høg (I)
• Høg (II)