Hjøring

The Old Danish word Hjøring can mean:

• Leyres Politie. q3" (jvfr, ndf.); hobe. sst. q4"; Mark. 6.40. — 2) del, afdeling; ær thet swa, at the tolf kundæ ækki samsæteligh for- draghæs, tha skal thæt bliwæ stathfast,thet, thæn meræ hob sygher mæth'thæræ eth, Univ. Jub, Sam/. Bland, I. 148; personer i denne comoedie ere i tre haab, Ranch. 24; huad discant- t. Saml, 4. R. IU. 64. — Ordet synes også brugt om en bestemt hærafdeling ;hvadt heller thett er helle eller halffve haabe, heller fenicher eller halffverfenicher. Chr. HIt. Hist. II. 545. Smlgn. forloren hob ovf. (u. forlore). — 3) a) i h. 2: sammen; (løgn) henger ejlænge i hob. P. Syv. I. 543; hvordanhænger det i hob. Moth, Swlgn. sv. i hop. — b) udi en h. 9: imellemhinanden; det vil bliffue suart at ! befatte historien rettelige, effterdi hun ligger saa vdi en hob, 2 Makk, 2 (Luther: auf einem haufen). — 4) over (en) h. 2: hobevis, imellem hinanden; al almuen offuer hob giøre end nu til kelligen rob, P. Smed. a4"; turbo, tumler offuer en hob, Col- ding, Etymol. 1370. Smlgn. t. iiber einen haufen. — 5) til h. 2: sammen;ie swebæ thet saa frekant thi) hobæ. Brandt. 2882; wi haffre baade i søm till hobe. Chr. Pedersen. I. 8t, 90; haffuer du ey løbet mig til hobe som ost. Job. 1010 (1550, 1647); wi sore oss tillhobe att icke vndfalle fra hueranden (1564). D. Mag. III. 248; de skulde om anden dagen komme til bobs. Vedel, Saxo. 424; tilhaabe. sst, 57; naar brødre boe tilhobe. 5. 2 Msb. 25.5 (1607, 1647; 1550: hos huer andre); det (0: skib), som er vel fast byget oc føyet tilhobe. B. Tott. IH. 169; steenene sloges tilhaabe.tt ) Kingo, Psalmeb, 379; Psalme- digtn. II. 60. Smlgn. nt. to hobe, se Sch. u. L. IL. 297.zs flgd. — Hohe stærk, to. talrig; synderne motte ickun bliffue flere, at de offuer maade kunde worde haabe stercke. Tavsen,De &5 Moseb, 257; i drager icke for hobesterck hen. Ranch. 65.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛁᚯᚱᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Hjøring (I)