Herlufsh

The Old Danish word Herlufsh can mean:

• 54; vbrugeligt iernfang vegtig vij kors. sst. 55. Smlgn. Rietz: kross 2). — (Hellig) Korsaften, no. aftenen før hellig korsdag (se ndf.); solæn ; pusmestæ sith skin hælgæ kors afthen. n.D. Mag. V. 184; bleff hand hyl- let til Suerigis konge paa hellig kaars afithen, oc paa hellig kaars dag bleff hand kronet (o: 15 og 14 september). Hvitf. IV. 650. — Korsblomster, no. plantenavn, polygala vulgaris; polygala mioor, liden kaursblomster, melkurt. Kylling, Viridarium. 124; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 176. — Korsbroder, 20.Johannitterridder og -munk; præst og kaarsbroder i st. Johans clost- er (1468). Rosenv., Gl D. 1. 8; sChristiern Eskilssen, korsbroder (1473). Dipl. Viberg. 57. — saneti Johan- vis korsbrødber. Tyrk. Tog til Ro- dus. al. Navnet skriver sig fra det på ordensdragten anbragte kors, jvfr. Ponutopp., D. Atlas. V. 572, 685; Daugaard, Dske. Klostre. 13-14, 35 ug korsøl ndf. Smlgn. broder ovf. — Korsbrødregård, no. Johanniter- kloster; korsebrødre sard i Horsne(1488). D. Mag. 4. R. IL 19. — Kors(e)brødrekloster, uo. — korsbrød- wegård; prior j korsebrødre closter jWiborgh (1447). Dipl. Viberg. 36: then gard, som hører korssbrødher slosther till (1511). sst. 181, 118. — Kors(e)hyrå (-bør), no. det, at der til visse tider blev båret kors rundt på markerne i høj- , thtideligt optog; rurales processiones cum venerabili sacramento per villas, sgros et prata, quas vulgus korsebør vorat (1517). Khist. Saml. V. 272; bie abusus lustrationis (vt vocant) korssbyrdt potest mutari in verum vsum (1540). Rørdam, Kirkel. I. 159; Jegge til sammen, husd Gud skinder i howe til de fattige oc til andre, som det kand skifftis iblant (som de giorde vdi den mgudelige korsbyrd), Pallad,, Visitatsb. 108.91; 138.25. — også om de ved denne lejlighed ud- delte gaver (af mad) og de der-ved afholdte gilder; giiffue by- mannen ; tenne oll huert aar tiil korsse- bør. S. R. D, IV. 405; eleemosyna, quam korsebør uocant (si aliud nomen habere posset, bonum esset), posthac itrtres partes diuisa, quarum primatori, altera diacono, tertia pauperi- bus distribuatur (1560). Kbist. Saml, IV. 465, 472, 476; hvor der holdes korsebør, skal ingen bonde nødes tilat gjøre noget stort gjæstebud (1581). sst. VI. 377; provsten advarede al- muen om at give korsebør og jorde- færdspenge (1578). »st. 3. R. VI. 492; compitalia, korssebyrd, korsse- gylde. Colding, Etymol. 925. Smlgn. Allen, Nord. Rig. Hist. IV. 1. 291- 22; Sch. u. L. VI: kruzedracht; isl. burdr; Soderwall, Ordb.: byrb. — Korsebørmad, no. — korsebyrd (i sidstebet.); war kommen Peder degn och tiltalede Ting-Jellinge mend baade paa sine och pae sin sogne-præstis weine for deres korsebor-mad, di. ere wonne ad giffue dennem om sommeren (1610). Khist. Saml. I. 514. — Korsbær, no. frugten af efterfølgende plante. Motb. — Korsbærtorn, no. plantenavn, rhamnus catharticus; rhamnus solutivus, kaarssbær-torn, S.s «Paulli, Flora D. 124A; Kylling, Viridarium. 141; Buchwald, Spe- cimen medico- praeticobot. (t. ; overs.) 492. Smlgn. Jenssen-Tuseh, Nord, Planten. 197; t. kreuzbeer- dorn. — (Hellig) Kors(e)dag, no. 1) mindedagen for korsets gen- findelse, inveutionis.(3 maj), og gen- erobring, exaltationis (14 september);æn tiisdach nest efter hælghe korsse dack jnuencionis (1406). Molb. o. Peters. 336; maius 3, hellig kors dag. Tidemand, Sjæl. Urtegd. 7". som wor annen daghen helghe kors dagh invencionis. Dipl. Chr. I. 44; 1504 til hellig kaars-dag inventionis bleff hertng Frederich manet st ind- holde til Lybke. Hvitf. VI. 213. — annan daghen epter hælghe koors dagh exaltacionis (1393). Molb. 0. Peters. 27, 28; then løwerdagh nest effther helie korssdag ezaltationis (1492). Ro- senv., GID. I. 24; schreffuit billige kaarss dag exaltationis (1531). D. Mag. VI. 343; løerdagen nest effter helig korssdag (1533). sst. VI. 184; paa hellig kaarsdag holtis it dannehof. Hvitf. II. 492 (jvfr.: paa det bellig kaarsis forhøyelse dag lod hand ihiel- skiude en het hob bønder. sst. III. 352). — then mandagh mest ær æfter hellig koors dagh, som kommer om høsten (1397). Molb. o. Peters. 65; i tamper vghe effter hælghe korss dagh i høsth. Dipl. Chr. I. 161. soaUndertiden kan det ej af sammen- hængen ses, hvilken af dagene der menes. Jvfr. Fritzner?: krossmessa og korsmesse ndf.; Brunsmand,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᚱᛚᚢᚠᛋᚼ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Herlufsh (I)
• Herlufsh (II)
• Herlufsh (III)