Han

The Old Danish word Han can mean:

• sto.; — gstf. a) han; Or- sst. grundskriftet har hammer ancken | vendel drap Slenga, ok Ambluthe drap på begge steder, se Grineisen, | ater han, S. B. D. I. 31—832; lan so ærfdæ to hans sønær. n. D. Mag. V. 165; hvad ær thet, som legomet kan, ther sielen hvn ær skyld wed de hentydes vistnok til penge, be- | han (1510). set. II. 327: iba »pte paa tinget mangen man oc baade genesten dræbe han. Romant. Digtu. TI. 337. Smlgn. isl. hann. — b) han- num; Noe welsynæde hanmum. Rimkr. 23; hylde the hannum, sst. a37; thog- herræ gudk mannæn ok sattæ hannom. i lusteligheetz paradiis. Gl. D. Bib. 1. Msb. 2.5 (hannem. 1550, 1607); baad hannom, at hand skulle skiwden lidet fran anden. Luk. 5.3 (1524; hannem. Chr. Pedersen, w haanden i vandet, fanger hun ej fisk, 1550, 1647); mand vil bede hannem om noget. B. Tott. I. 4. Egenlig hsf. se ndf. — hsf.; honum scall legges lawdaghe fore ... skule burgemestere sætte honvm two wrdingsmæn (1448). Kbhvns. Dipl. I. 168; schal Lawe gøre honom efiter her Axel Laghes- sons sighelse (1460). Barner, Fam. Rosenkrantz. I. dipl. 106; som hanum bode heder oc æræ gør. Rim- »kr. bl; huilken, om hans søn bether brød, giffter hannom tha en steen. Luk, 11.u (1524; hannem. Chr. Pc- dersen, 1550, 1647); hannem erdet em stor trøst. Tidemand, Sjæl. Urtegd, e4; Gud oc mand er han- nem vred. Gerner, Hosiodus. 73. — tac getæ løk osæn af hanum. Ar- nemagn. Hdskr. nr. 187. 2.26. Smlgn. isl. hånum (hooum). — ejef., føjet tilno. for at betegne ejef.; paa Viborg landsting var skecket velborn man Lawæ Brok, hans wissæ bud (1475). Rosenv., GI. D. I. 15. Smlgn. den ovf. I. 351. — hans fire o: fire som ban; Michel Andersen var en heryet tywff oc stall mere æn, som hans fire watte henye fore (1479).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛆᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Han (I)
• Han (III)