Grøft

The Old Danish word Grøft can mean:

• (greft, grift), no. 1) srav- ving; hun med groft og audet be- sværligt arbeide, hendes adelige stand ingenlunde gemæs, haver paa det høieste været besværget (1608). V. Simon-sen. Eske Brock. IL 77. Smlem, tørvegrøft. — 2) grav, groft: Pether Skytthe oc hr. Marqwardb Skiernuff fori« lyekæ lodhe indbenghnæ meth sritith veh gærdhæ (1485). Håbertz, Aktstk. om Århus. I. 45; then grutite (1496). D. Mag. IV. 13; hand grof. en grofit omkring Tranemosse- dam, oe saa bletf hand deelt for samegrofit oc saa skudt hende igen (154Rosouv., G1.D. I. 75; grifit. sst. I. 118; de (0: honderne) skulle begive se HE saften, om of poshesudt ved Randers, med heste og vogne. Kanc. Brevbog, (1551 55). 225; hand (2 Josef) var i unter ie dage om 5nætter. De 12 Patr. Test. 1615. h5; metallerne grafvis ud af grøfter. Co- menius, Opladne Der, $ 94 (I. e fodinis) — the mwe kaste twiude sreffter hoss Pefflingedammen och en hoess stranden (1524). Kbhvns. Dipl. I. 889. Her mulig i bet. 3) — DY dige, dæmning: pons lovgus. grifft med diger paa begge sider, hvor paa mand ferris. Colding, Etymol. 679. Kønnet stemmer med sv. grift og n. greft, se Aasen, hvorimod isl. geåptr er hank. Formen grift er vel nærmest jydsk, jvir, Varming. 39. Til dobbeltheden i bet, 2) og 3) jvir dam og dige ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᚯᚠᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Grøft (I)