G1

The Old Danish word G1 can mean:

• I. IV. 221, 268. — til huileke forleden aars kemnere skulle gjøre regenskab udi lenssmandens oc nogleborgeris offuerverelse, huileke oc udi regenskabet skulle gore mangel (1643). Røsenv. GI. L. IV. 413. — 7) g. ens »: være i fællesskab med; iaar Jep Perssen fortenckt paa han- nem, at hand met en borger vdj byen glord ens met hannem oc skulle stande lans tæring paa sagen. Jak. Madsen, Visitatsb. 371. Smlyn. ens ovf. — 8)m et o: gøre fællesskab, holde æssammen; ieg haffuer stor mistencke til dig, ath du oc Olger gøre baade iih. Chr. Pedersen. V. 2644; vilde band miøre it met kongen oc hans mad, da vilde hand oplade hannom Børing closter. Hvitf. VIIL 106; troldkarle, som gior et med diefvelen. Comenius, Opladne Dør. $ 988; lømæfnde skiotter giorde et med den- nem oc saa eendræeteligen beløbe voldP. Resen, 132. — 9) s. lyst med en 3: overvinde ham. Moth. Smlgn. ljn. — 10) g. løs o: lette anker; siden giorde den suenske fode løss oe løb ind for Stockholm, P, Rosen, 84. — 11) g. ord af 2: omtale, ud- brede. Moth. Smlgn. isl. gers ord 4. — 19) g. sejl ». sætte sejl til; denne sørøffuere, oc hans folek arb- eidede, at de kunde komme til at giøre segel, Vedel, Saxo. 97; Motb. Smlgn. I. vela facere, — 13) g. en af 9: svække; hun skal snart gøre ham af.Moth. Smlgn. nuv. gøre det af med; sv. vdre af med. — 14) 2. dertil 43 gøre derved. Moth. — 15) £. tra 9: skille fra, frakende; thend uaressild och ald anden rettigheedt aff Barssebeckis leiie hafluer aff orr- ildtztid fuldt till wor gaardt, indtil her Aage Ipssen undthe samme leiie her Peder Locke, huilckett handt meen- er icke kand siore nogett eyedom fran » kronen (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 290. Smlgn. isl. gera af, se Fritzner. 832 og bet. 6) ovf. — 18) g. op 2: opbygge; then samme stath giordes en Kirke vp i hennes nafn. HellKvinder. 73.3. Smlgn. isl, vera upp. 17) g. på 0: om at gøre; det er mix ei lif, men penge på at gøre. Moth. — 18) &. sig op 0: ruste sig, gøre sig rede; Bøgbe maatte jure sig op somed ald sin mact oc drage hannem imod. Lyseband. 36: giorde hand sig op med sin gandske mact oc med flyendis fænnicker drog igiennem her- tugens land, P, Resen. 9; blet krigs-folcket tilsagt sampt lens Kaas befalet at giøre sig op med nogle hundrede rytter vc at tage deris marsck ind udi Sverige. sst. 232. — 19) g. sig til 2: hovmode sig, føre sigtolt op; der ofter siorde sig heel til, sætte ørnene ofuer ende, stampede med føderne vc hufferede det beste, det kunde. H. H, Skovning, Hed Philos. 590; Smlen. sv. gåra sig till; Aasen: gjera seg til. — 20) If. a) til bet. 1); ieg hafde iche troet, at der skulle hafve giordtes uogen for- klaring fornøden for saadanne mænd (1658). n. D. Mag. V. 80. Smlgn.en. sw Rydqvist. I. 480. — b) blive: giørdes Stærkather gamil oc wanfor, n.D. Mag. V. 172; the (2: himlene) skulle gøres gamble som it klede. Heb. 1.n (1524, Chr, Pedersen; 1550, 1647); (1577). Khist. Saml. Vi. 358; somme kunde aldri visdom samle, endog de gris gras oc samle. Hevelund, Svsanna. 54; Ranch. 33; gjordis erchebisp Adelgarius fust uammel. Hvitf. I 85; din fader giøris nu med tiden wankelig oc skrobelig. D. Mag. 3. R. I. 44; ingravesco, gjores eller bliver svar og tung. Steph.Nomencl. II. 743. Smlyn. isl. gerast, — c) være gjort med o: være ude, være forbi med; saa er det da siort met mig, oc denne glædelige dag skal omuendis til en evig sørge dag. Tidemand, Post. I. 9 (= t. ists denn mit dir geschehen); da væar det gjort met hannem, ve hand opgaff sin aand. H. Mogensou, Ligpr. 0. Jac. Huitfeld. t5; jeg fryeter, det blilr svart med hend' siort. Dr. Hielpe- » hlos. 35. Smløn, sv. det år gjort med. — d) være gjort på 9: svækket (for- tryllet” på; uaar som goden lurifas med døren først har snøret, da skuler hand tor vindue-glas, som hand var gjort: paa øret. Kingo, Sæbygd. Kokl. aT". — e) gære; fervet vi- num, vin gjoris, fervet cerevisia, øllet sjøris och staar, lige som det sved aff sig self. Colding, EtSteph., Nomencl. II. 610; kan de(9: urterne) i saa maade komme øllet til at givris, at det endocsaa kand slaa spundet aff tønderne. S. Paulli, Flora Dan. 931; det (0: øllet) af sig celff saaledis begynder at giøris, at det joke kand sactis iyien, om sø8 er at der kommer en torden, naar de skel sætte gierden paa. sst. 378X; paa hvilcket sted, at olloe lige som det vilde løbe ofven af kanden. Herwigk, Om Bier. 74. Selv om det ej kan anses for afgjort. at nuv. gære er udviklet af dette ord (jvfr. Univ. Jub. Samf. Bland. I 17), er der vistnok sket en påvirkning mellem de to ordstammer, jvfr. Aasen: giær:

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵ1
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• G1 (I)