Frisch
Old Danish Dictionary - frischMeaning of Old Danish word "Frisch", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Frisch can mean:
- teutsch-lat. Wb. II. 152. — 2) i nuv. bet. med nægtelse i den afb. sætning; som forsymme, at the ecke bolde færdighe theres gade oc stræde (1477). Fynske Aktstk. 27. — forspilde (hindre) ved for sommelse; om hand (2: præsten) forsømmer eder eders siæls salighed for. Pallad., Visitatsb. 64.18; der som skipperen icke er rede, oc kiøb- manden der offver bliffver forsemmet oe icke fick sit gods udi marckedet. Fredr. Il. Søret. kap. 88 := Chr. V. D. L. 4-2-3. — f. sig o: blive tilbage, forsømme, undlade, for- se sig; hwo her amot gør eller sik forsymerjthisse forskrefne made (1422). Kbhvns. Dipl. I. 152; ien skødelig ælsker kan ey forsyme sek. H. Suso. 163.17; then the goede herrers begeer- inge var een ret forrackt aarsag och forhaling at forholde oss, som laa ther och fortærede och forsømmede oss (1530). D. Mag. I. 93; ieg haster oe forsømmer mig.icke at holde dine bud. Ps. 119.60 (1550; 1607: tøffuede); Vedel, Saxo. 35; en knect, som haffde forsømmet sig, huileken icke yaar kommen vdi rette tid. Hvitf. VIII 71; seer hand sit hold, forsøm- mer sig ey. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 95"; saa snart Gud gaffhannem forloff, forsømmede hand sig icke. Gerner, Hesiodus. 21; de Dythmarsker ey heller sig forsømmede, men lode sig iligemaade høre aff otte eller ti stycker. P. Resen. 12. — lade sig f. = f. sig; Gulborig, i lader eder iche for-some, tager begi vores hest. Grundtv., Folkev. II. 364b; Carl Knudsen Jod sig da ikke forsømme, men lod sig da strax indfinde. Holb., Dmhist. I. 684. Smlgn. Sch.u.L.: vorsumen; sv. forsuma sik.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᛁᛋᚴᚼ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Similar entries:
- Frisch (I)
- Frisch (II)
- Frisch (IV)
- Frisch (V)
- Frisch (VI)
- Frisch (VII)
- Frisch (VIII)
- Frisch (IX)
- Frisch (I)
- Frisch (I)
- Frisch (II)
- Frisch (III)
Abbreviations used:
- et.
- enkelttal (singularis).
- g.
- grad (gradus).
- ik.
- intetkøn (nevbram).
- n.
- norsk.
- sv.
- svensk.
- t.
- tysk.