Fortøve

The Old Danish word Fortøve can mean:

• go. 1) vænte på, tøve efter; han meg fortøffuedæ stwnd fra stønd saa længe, at kosthen sik paa grwnd. Rimkr. 16"; Jad oss i een tryg fortrøstning paa dyn naade gledelig fortøffue dyn søns genkom- melse. Tavsen, 265; Vedel, Saxo. 85; skal hans hustru fortøfive hannem effter udi stu aar (1882). Rosenv., G1. L. IV. 306 = Chr. V. D. L. 3-15-2. (8); fortøffuer nogen, oppe- rior. Colding, Dict. Herlov.; slotz-herren bleff paa Hammershus och fortoffuet fiendens: ankomst (1646). n. 'D. Mag. II. 290. + om riget noget fientligt saa hastig paa kom, at effter rigens raads forsamling. icke kunde fortøffues (1648). Geh. Ark. Arsb. II. 114. — 2) vænte, for- vænte; Simeon oc: Anna, som for- tøfuede effter forløsning. Tavsen, Post. winterd. 85; fortøflne det salige. haaboc denweldige Guds her ligheds oc wor frelsers Jesu: Christi aabenbaring. sst. 56 (= Tit. 23; Chr. Pedersen og 1550: vare paa); vort hiem er vdi himmelen, huor fra wi fortoflue frelseren. n. Hemmings- søn, Livsens Vej (1599). 187 (= Fil. 3.20. Chr. Pedersen: foruaete; 1550: vente; 1607: foruente). — 8) bie, opholde sig; foretøffwit fore ty her hoss oss samme ider herræ- dømmes, setningebodh (1504). Geh. Ark. Arsb. IV. 315; i engeledes kunde lengghere ther bliifftue ellerfortøge (1533). n. D. Mag. II. 248; thet kand sig tildrage, att hand en tiidlang maae fortøffne, indtil samme præbende falder (1578). D. Mag. IL. 203; I. 287; Vedel, Saxo. 10; Haag- en fortøfvede nogit og Jesde noglewærts. Grundtvy., Folkev. I. 41; hvor hand, som meenes, vist hos maj- estæten vil fortove nogen frist. Bor- ding. IL 74; d. 12 marti) kom min suogers hustru fra Sorøe oc fortoffnede udj mit huuss til dend 10 maij. D. Saml. I. 296. — 4) tøve (med), forhale; for naar du Ioffuer Herren din gud noget Jøffte, da skalt du icke fortøffne at holde det. 5. Msb. 23.1 (1550, 1647); thenndt tiid hindiss folek icke wilde upholde med fort meel att male, tha sennde hannd thue mend til hende och begierede, att bindis folek motte fortøftue medt same meel at male (1567). Rosenv., G1, D. TU 33; tæl mig hiid penge, fortøff ey længe. Dr. Hielpeløs. 21. — huad ieg taler, det skal icke lenger fortøffuis. Ez. 12.28 (1550; 1607: 'forhales). — f. sig o: tøve, bie; men det fortøffuer sig saa lenge, da bliffaer inted aff spaadommen. EKz. 12.2. Sulen. Seh. u. L.: vortoven; Rydqvist. VI. 151: frtåva og tove ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᚯᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.