Forfalde

The Old Danish word Forfalde can mean:

• go.
• 1) If. forfalde; prestegarde bliffuer øde standendis och forfaldis (1521). Rosenv., Gl. 1. IV. 5; intet skal forfaldis. Gexner, Hesiodus. 96. — et saare forfaldet, gammelt huss (1548). Rosenv., GI L. II. 188; haft taal med mig Herre, som støff mod dig mon vere oc it forfaldet: nest. J. Bielke, Epitome bibl. s1. —
• 2) tm. a) svækket; hans kraft vaar icke forfalden. 5. Msb. 34.7 (1550, 1647); min mact er for- falden for min misgierning. Ps. 31.1 (1550, 1647). — b) være f. o: være skyldig, pligtig, have forbrudt; er hanndt mett halls, Hiff oc ære for- falleno till konning Frederick (1525). Rosenv., Gl. D. 1. 43; haffue wij hannom samme forseelsse, och hueshand therfore thil oss kand were for- falden, naadigst thilgiffuert (1584). 'n. D. Mag. I. 105; Abel, som for sligt mord burde at vere forfalden all arfra- elig rettighed oc succession. Hvitf. II. 207, 259; huileken dennem icke holt dette fordrag, da skulde den vere sin vederpart våen all rettergang for- falden tj tusinde marck sterling. sst. V. 113; VIII. 106; skulle de være forfalden til deris herskab eller de fattige ti ricksdaler (1643). Rosenv., Gl. L. IV, 370; da skal hand være forfalden enten til at staa aabenbare skrifte eller give noget til de fattige. Chr. V. D. L. 2-9-13. Smlgn. Sch. u. L.: vorvallen. 5) og falde 5) ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛆᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forfalde (I)