Føn

The Old Danish word Føn can mean:

• »o. fint hår, dun; den fon, som pilerackleme forandris til, naar de blifue moene. S. Paulli, Flora Dan. 1281; mange smaa blade, huilcke omsider forsvinde oc blifve til en trind fon oc vid, huileken Jettelig kand afblæsis. sst. 2030 (om løvetand); pappus, fon af blomster, tidsle-duun. Nucleus latinit. 1153. Det er vist tvivlsomt, om ordet har nogen sam- menhæng med isl. fon (jvfr. Molb. 10. og Kok, Sønderj. Folkespr. 1. 226); heller ikke sammenstillingen med ». faan og sv. fan (se Aasen), synes mig heldig. sv. fan er vistnok en anden form af fana, jvfr. d, fane,t. falme, der have begge bet. Snarereer fon udviklet af fjun (se ovf.). Jfr. Jenssen-Tusch, Nord. Plånten.82, 800.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚯᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.