Fire

The Old Danish word Fire can mean:

• go. 1) fejre, holde hellig; tw skalt oc fjjre then sabbats dag. Psalmebb. I. 60; at alle firer oc helligholder Guds tieniste. Hvitf. II. 284. — 2) ære, vise ydmyghed el. høflig hed mod; thjjn Gud skaltu altijdt fyre oc ære. P. Eliesen. 20, 140; Gud will ghiernæ styrckæ ether, ther ssom i wille fijræ och bedhæ hannum ther om, Tavsen. 21; Psalmedigtn. I. 38b; jeg firede og begavede hver mand, der skulde hielpe mig. Hist. Tdskr. III. 609; fire ham vel inderlig, bed? ham, ad hend vil indlade dig. S. Terkelsen, Natteklage. 575 mand skal fire den stub, mand har Jy af. P. Syv. I. 145. — 3) give efter for, føje sig efter; den eldre skall stund- om veye oc fire den vnge. Chr. Pe- dersen. V. 408.27; følje seg effter huer andhen, fjre oc wijge huer andhen. P. Bliesen. 283; alle Jannd skulde oss fre och vige. Ludus de sto, Kanuto. v. 157; (1622). Kbhvns.- Dipl. IL, 683; den ædle himmels spire nu lever tryg i Herrens haand og ej tør døden fire. Bording. I. 42b; Il. 296; maatte hand fire den, som macten haffde. P. Resen 127; P. Syv. I 145. — 4) f. til = 2) huilcken (0: helgen) hand skulde faste oc fire til oe holde vdaff. Pallad., S. Ped. Skib. m8'; hand giffuer vor herre Obristo en suar kindhest, fordi at hand suarer den ypperste prest saa oc icke firer til hannem, Tidemand, Post. 137; paa det deris hob icke skal formindskis, der fire til dennem. DB. Tott. I. 22. Smlgn. sv. fira; Sch. u. L.: viren, ht. feiern.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Fire (I)
• Fire (III)