Fare

The Old Danish word Fare can mean:

• no.
• 1) i muv. bet. ik.; en lythet faar ey, ath thee throdæ bamom wndher theræ føther. Lucid. 6. Smlgn. isl. får. — hunk.; af huilcken mand fornømmer tilkommendis fare oc kand hende fly. Er. Roterod., En chr. Furstes Undervisn. 45; huo som elsker vofluen eller faren, hand falder ” gierne i hende, HL. Smid, Lægebog. IV. a4”. — setthe thett meenæ riige wdj staar langsom oc ewiig faare. n. D. Mag. II. 202. —
• 2) frygt; for inghen mand the baræ faræ, thet woldhe, the wilde thieris liiff ey sparæ. Romant. Digtn. Il 4; hwilken som haffuer nogher vwen, holde seg hannumtjl faræ. Rimkr. 05, d1"; de, som met Gudz fryet oc fare side til bordz oc tacke den alsommectiste gwd. Chr. Pedersen. Il. 169, 265; II. 294; (1540). D. Mag. 3. R. I. 174; (1554). D. Mag. V. 347; torde han icke gaa aabenbare, han bar alt faar sine ger- ninger fare, Herm. Weigere. 9"; jeg bar alligeuell in fare ther wed, att hand skullde giøre mig itt sned. Kortvending. v. 1854; om nogen haffde den fare, at icke holdis skulle, huad hans naade loffuer. Hvitf. VIM. 240; Lysehand. 59; P. Syv, Udv. Viser. IV. nr. 91. — tage til f. 9: frygte, vogte sig for; Hading tog alting til fare, som hand tilforn vaar paamint vdi søffne. Vedel, Saxo. 19; tage huer squalder til fare. Iege- lund, Calvmnia. 46; huad memnisk-ens krafit begynde kand, skulle vi ey tage til fare. Psalmedigtn. I. 98a — Kingo, Psalmeb. 182; datog Herodes det til fare. sst. 375. —— være til f. 0: være at frygte; det til fare waar, at skiff oc gotz haffde ner. bleffuet (1545). n. D. Mag. L 282. Smlgn. Sch.u.L.: vare; Grimm, Wb.: fahr; sv. fara.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Fare (I)
• Fare (III)