Dyr

The Old Danish word Dyr can mean:

• to.
• 1) af (et vist) værd, til (en vis) pris; skal han hawæ the sama gootz dyræ i pant, som fire lødich mark tel sigher (1405). Molb. o. Peters. 216; band wille were offuerbødig att annamme, huis hand wille rethe for sig medt, saa dyrdt, thet meest kan gielde och wert worre (1883). Rosenv., GI. D. IV. 27. —
• 2) kostbar, dyrebar, udmærket; for tig gaff han syt dyræ blood. Hr. Michael. 84; menniskenss siel, som vor herre igenløssd haffuer met hanss dyre blod. Chr. Pedersen. I. 153 dyre helte oc drefflige mends historier. Ranch. 10; Gud. sanctenn drathin diure. Grundtv., Folkev. I. 2413; 2042; dy hellde: saa dyre. sst. II. 2682; skatte de. det. ringe, som er dyrt oc kosteliet udi sig self, B.Tott. I 10. — bliffter dog samme drick wed en høy och diur werdt och priis (1605). Hiåbertz, Aktstk. om Ar- hus. Il. 6: — især: d. sten 0: ædel- sten; for våhen guld och sylff hin rene och ther til mangæ dyræ stienæ. Romant. Digtn. II. 74; see nw jen stad. vndherlig skinnendes aff gul oc dyresten. H. Suso. 80.9; gimstenæ j tiællær dyre stenæ. G1.D, Bib, 2. Msb. 25.7; the ære giort aff thet ædelste gwld oc aff saa manghe dyre steene, som wi kallæ Japitextam (1310). D. Mag. IM. 174. — 2g.; de, som købe nogen ting for rede penninge oc borge den strax dyerre borth, en hwn er verd. Chr. Pedersen. II. 108 (jvfr. a. st: IL 480); nu slas kornet op oc bliffuer dyere. Herm. Veyere, Regnebog. ml.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛦᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Dyr (I)