Duge

Old Danish Dictionary - duge

Meaning of Old Danish word "Duge", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Duge can mean:

go. (isl. duga.)
1) hjælpe, gavne; ey duger them oc noghen then helge kyrkes ben. Brandt. 150.23 ærit thom, thær huærken thom sielf æller the, & thom trodæ, motte dughæ. Hell. Kvinder. 29.s; Jøwen (0: løgn) kan mægh jnthet dwe. Romant.Digtn. JL 111; Hwath dwgher arh ware bro- ther wti glædhæn, wden han ær och brodher i drøfiwilsen (1496). D. Saml. IV. 342; will jeg Jære dig ronner, alt som dig skulle well due. Grundtv., Folkev. IL. 31b. —
2) have magt, virkning; stæftnivg skal giøres meth trinnæ forkal ... eller thet ma væræmet jet forkalles, ther so mygget dugher som the andræ tre. n. D. Mag. VI. 186; prevaleo, mere at dwge. Vocab. 1514; polleo, ieg duger. Tuxson, Vo- cab. 272. —
3) due; paa marken dwger tw enthet. Romant. Digtn. IL. 117.10 = duer. Chr. Pedersen, i V. 80.173 epwWatorius, sem duger ath 514: > ede. Vocab. 1514; hand prøffuit, om suarit (0: sværdet) kund duffue. Grundtv., Folkev. I. 136b = due, sst.1. 1884; som duger ej ved vand, P. Syv. 11. 218; due. sst. 243.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚢᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.