Drikke

The Old Danish word Drikke can mean:

• go.
• 1) i nuv. bet. »m.; y skulde wandett dreke ... och ald eders sorg opwecke. Grundtv., Folk= ev. V. 149a (isl. drekka.). — dat.; saa druck hand sit bryllup, Grundtv., Folkev. II. 1825; 298a; IV. 62a; druch Jenss Jensen til (1678). Hiibertz, Aktstk. om Århus. Il. 285, 263. Smlgn. Lyngby, Sønderj. Sprog- lære. 58; Varming. $ 202. — fit; the druckæ mith ærfuæ. Rimkr. 4%; GI. D. Bib. 1. Msb. 48.4; de. aade oc drucke aff det beste. P. Smed. ei; drocke wijp. Tavsen, Post. sommerd. 187; (1558). Rosenv., G1..D. J. 253; (1577). D. Mag. 3.R. UI. 205; drucke saa met huer andre, at de bruste oc døde, Vedel, Saxo. 84; som de ellers drucke varmt. B. Tott. 1). 57ir.; Gerner, Hesio- dus. 87; de drukke hinanden til med erendet af en vise. P. Syv. II. 202 (is). drukku.) — drache. Grundtv., Folkev. II. 864b. — dat. f. m.; ath han da. ode i sticke mwskat och.drucke der i drick paa. Chr. Pedersen. I. 277; det synis vel, som ieg ode oc drucke met eder. Tob. 120. — dat. 1f.; sex lesther øl, som draks paa skibet . (1518). Hiubertz, Aktstk. om Arhus. I 118; dracks icke mere aff end vi potter (1577). D. Mag. 3. R. II. 206. —
• 2) tm. a) beruset, fremkaldt af drukkenskab; deris land skal bliffue drucket aff-blod. Es, 34.7 (1550, 1647); — huo sig stede vil holde til sligt drucket raat, han kommer paa det siste- til skam oc spaat. Herm. Weigere. 97 (= mt. vulle rott, se udg. 1549. 88.); befandisda en dranckere, som fant paa saadant it drucket raad. Vedel, Saxo. 189; drukken mand, drukket raad. P. Syv, 1. 72. — b) indsuget; farven er drukken i tøjet. Moth. — Drikke bægere, no. bæger; modiolus, dricke- beggere. Colding, Etymol. 761; Nucleus Jatinit. 1768. 938. £mlen. bægere.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᛁᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Drikke (I)