Dør

The Old Danish word Dør can mean:

• no. hunk. (> isl. dym.); iog lod dørren op faar dig, oc ingen kan løeke hende. Åb. 8.s (Chr. Peder- sen, 1550, 1607); Dom. 3.23 (1550, 1607); thenne døer er alt saa sterek, hwn maa giøre end ende werck, hwem hyone kand aff slaa. D. Skuesp. 94, 101; døren vaar tilmurit, der vaar giort vdi: hende først it stort vindue, Hvitf. IX. tt2';' Grundtv., Folk- ev. IV. 98b; vor brudgoms dør, hun offuen staaer. Psalmedigtn. I. 177a, Smlgn. jærndør. — fit; hand giorde dorrer paa skillernmmet. 2. Kr. 45 (1550; 1589: dørre.); lade, nøglene giøre til alle dører. Ranch. 807. — En uregelret form; »døre« findes alle- rede langt tidligere, smlgn. Lund: dør. — forbyde en døren 0: forbyde en at gå ud; havde oldermanden for- budet Søftren Grovsmed døren, men han gik ud alligevel (1612). Hiberts, Aktstk. om Arhus. IL. 277. — hverken se (sanse) dag eller dør 9: være sansesløs; hun falt saa for- færdet til iorden,' at hun huereken kunde see dag eller dør oc ey heller røre fod eller haand. Vedel, 160; jeg blev saa hovedsvimlet af hans svak, at jeg sandsede hverken dor eller dag- Gert. Vestf. A. 1, S. 1; jeg er saa fortumlet i mit hoved, at jeg sandser hverken dag eller dør. Den 11'+ Juni A. 5. $. 5; Moth. — ad dør 0: ud ad døren, bort; uthen thet, som inghen mand kwndhæ nydhæ, thet lood ieg fattughæ mennisckæ bydhe, them sidhen at døwæn driftuæ. Ir Michael. 171. — af dør = ad dør; saa gick hesten aff dør fra hannem. Chr. Pedersen. V. 293.15; hand vorde sig icke, men løb aff dør. Herm. Weigere, 255". — bag døren; sætte bag d. 0: tilsidesætte; hun icke alleeneste gandske ringe haver agtet sin egen stand, men end ogsaa sadt bag dørren den skyldige ære, hun oss att beviise skyldig var. Chr. IV. Breve. 1. 259; gifie vel act paa smagen oc icke sætte foruften bag døren. S. Paulli, Flora Dan. 263. Smign. Sanders, Wb.: setzen. 9 — for døren 9: ud; wiste wy Claus Denne for døren (1528). Kbhvns. Dipl. IV. 425; i Ihesu nafin iog be- gynder at scriffue, alt had oc affuend Fr dorren vil driftue. Herm. Weig- ere. 1; hand loed sine brødre kallé for døre. Ranch. 72; raadit bad fore gode mend, de vilde vige dennom Jidit for dørren. Hvjtf. IX.i17; Hubexrtz, Aktstk. om Århus. II. 277, 283. — byde for døren 0: udæske til kamp; evocat ad pugnam, biuder for dør. Colding, Etymol. 1467. Smlgn, port. — inden døren o: i huset; skafle hinder inden darren, hvad hand wil selffner nyde oc vndgielde (1561). Progr. f. Ribe. 1844. 71. Med hen- syn til ordets jydske form smlgn. Varming. $ 81.6. — med døren; slå med d. 2: jage bort; slaa en! I.med døren q. d. foribus ferire. Col- ding, Etymol. 416; slåe sine folk ; Gmed døren, submovere limine servos. Moth. Smlgn.: i maa ikke straffe ham uden med døren. Ilexeri og bl. Allarm. A.3,S. 4; han skulde have :sin løn, og saa lad porten: slaa ham. Blicher, Nov. v. P. Hansen. 1. 336; jvfr. bagdør.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚯᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.