Besørge

The Old Danish word Besørge can mean:

• no. (nt. besorgen, se Seh, u. L.)
• 1) sørge for, forsyne; bur- ghemestere oc rathmev oss oc rikit ther uti. besørge (1422). Rosenv., G1. L. V. 122; then koning skal besørghe the andre koninge børn, swo at the haffne there bierghing til skellighet. Dipl. Chr. 1. 19; besorghe. sst. 5; ligger ther stoer macht paa, ath thet bessørgis meth malt,, mell och smør (1502). Geh. Ark. Arsb. IV. 308; (1538). n. D. Mag. I. 204; Malmøb. ål; Chr. Pedersen. I. 224; besørie thennom medt klæde oc føde. P, EJie- sen. 10; drage sammen gods oc rig- dom oc rigelige besørge sig selft, Tide- mand, Post. 11). 71; Vedel, Saxo. 308; der vdi vil besørge hans siels salighed. Hvitf. VIII. 86; —- om fetalie at besørge samme kiøpsteder (1591). n. D. Mag. 130; thenom schulde be- søries aff menigheden. P. Eliesen. 152. —
• 2) sørge over; besyrgedhæ adams storæ faldh. Hr. Michael. 139, 152; Khist. Saml. VI. 482; besørge oc angre hans vogdombs ubesindige vanvittighed. A. Berntsen. II. 126; som seer høyt besørgede liig udbæres af kongelige huse. DB. Tott. II 91; folekis sæder skal besørgis, skaden viit oc bred skal spørgis. Gerner, Hesiodus. 62. —
• 3) frygte for; vore til besørgendes, ath e. k. mt. kunde falle ther aff vti mere besuær- inge (1824). Allen, Aktstk. 208; de besørgede, at hand skulde ocsaa gøre mod Jerusalem stad, som hand haffde giort mod de andre stæder. Judit. 41; Tob. 817 (Luther: be- sorgten.); vaar at besørge, skulde det standet paa nogen dag, da hafde huer menniske uddød. Jersin, Mi- rakler. d8; hand besørgede sig ny oprør oc krig. Hvitf. VIL 15; IX. gg3v; hun sig dette saa megit be- sorger. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. II. 71; mand maa besørge, at dot skal aldelis forfalde. Tide mand, Post. I. 69.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᚯᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.