Beseglet

The Old Danish word Beseglet can mean:

• to. (nt. besegelt, se'Sch. u. L. I. 266.46.) sejlende; celox, iact, skib, som vel beseylet er. Matth. Pors, De nomen c1. 150; velbeseglet. Colding, Etymol. 196; bygge gode och well beseglede skiib (1564). D. Mag. III. 284; (1585) n. D. Mag. I. 141; lod hand bygge skibe en gang lengre, høyre oc bedre beseylede. Hvitf. I. 82; endog de haffde paa ] begge sider lige god bør, var allige- uel Hading bedre beseylet. Vedel, Saxo.16; det skib var smuct oc vel beseyglet. P. Resen. 146; — 3 g.: Jod Wij nogen wore beseyledeste skijb gaa till segels (1564). D. Mag. 3. R. Il 82; forsende åe et aff de beste oc beseyliste skibe tilbage. Lyse hand. 56. Besidde; go. (nt. besitten, se Sch. u.L.) 1) sidde på, el. i; hand vaar en mæctig god rytter oc viste sanre vel at besidde oc regere en hest. Ve- del, Saxo. 818; hwilk kiøbman elier kiøbswend, 'som laget werduge æræ at besiddæ (1441). D. Mag. 3. R. I. 104; da skulde hwn kommet till hiemme- rigiss och besidet de verdige engle kor. Chr. Pedersen. II. 93; forord- nis end oc Jaugmændene tvende tylter. som med dem laugting oc rætten be- sidde.A. Berntsen. I. 255; D. Saml. VI 218; (1681). Kbhvns. Dipl. IV. 784; mand mu den høie ret besidder dagligen. Bording. IL. 197; Chr. V..D.L. 1-5-9. — 2) bo i, bebo; gorde, som the selff ey besiide eller y boo (1521). Rosenv., G1.L. IV. 8; bleffne icke wden, nogre faa hwss staaendes, der det romerske krigsfolek kunde be- sidde. P. Tidemand, Jerusalems Forst. b6; (1577). Jydske Saml. II. 147; at presterne ville selff be- sidde samme prestegaarde eller ville setthe andre prester ther udi theris stedt (1574). Rosenv., Gl. D. UL 241; (1587). UL. 16; Chr. V. D. L. 3-13-3. — tm. bebot; stæderne, som ere vel besidne, skulle ødeleggis. Es. 12.20 (1550 og 1647); de første biscoplige sæder oc residentzer, som bleft igien opbygde oc besidne. Hvit£. Bspekr. D7; thett fattige stigt, som doch er ganske wiitt besiddeth (1547). D. Mag. VI. 297. — 3) sidde; som den bleff besiddendis vdi it henge dynd. Vedel, Saxo. 420; bleff hand nogen stund tøs besiddendis. Hvitf. VI. 301; skal then, som offuersuoret er, icke strax rettis, men bliffue besiddendis, til saa lenge sagen ind steffnis (1576). Rosenv., GI. L. IV. 292; (1584). n.D. Mag. 1. 103; Ifver Eschilssenn stoed for en besiddendis thingssdom (1383). Rosenv., G1.D. IV. 24. — 4) bo; sine vndersaate, som vnder han- nom besiddendis ere. Hvitf. VIII. 17; ihuorlangt wi ere fra haanden besid- ende, Hegelund, Svsanna. 24; enddog de ere icke langt fra eder be- siddendes (1585). Khist. Saml. VIL 458; lensmanden for langt paa een tid ér besidende (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 389; blifiver hugormens hoff- veder besiddende udi hendis skind. Holtzmann, Qvinders Speyel. 39. ——].tm. bosat, boende; enge gesteeller køpmen, ther ey ære besidne borghere j Ørekrock (1496). Geh. Ark. Arsb. II till. 5; (1587). sst. IV. till. 11; Rosenv., GI. L.V. 125; en besidhen borger i Kiøbnehafn (1527). n. D. Mag. I. 187; forsereffuis de Norske til raadt, som sas wit besidene ere oc der ey føre kunde være (1588). D. Mag. I. 246; vden kongens eller førstens samtycke, vnder huilcke de vaare besidne. Herm. Weigere. 260. — 3) tm. stillet; han wore hoyt besidden (1436). Geh. Ark. Årsb. IL. 89; Dipl. Chr. 1.20 = Hvitf. V. 24. — 6) i nuv. bet. = eje; alt thettæ haue wi vnt drotning Margretæ at be- sidiæ oc beholde (1400). Molb. o. Peters. 95.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᚽᚵᛚᚽᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Beseglet (I)