Behænde

The Old Danish word Behænde can mean:

• to: (ut. hebende, seSch. u. L.) 1) snild, listig; disse alle er han for tredsk oc behende.' Herm. Weigere. 202; vel. er mands svig behend, qvinde list haflver ingen ende. Grundtv. Fol- kev. I. 22D = P. Syv. I. 289. — 2) rask; skal en danneqvinde icke være stenferdig, mens brat, hastig oc behend. Holtzmann, Qvinders Speyel. 13. — Som bio, 1) snildt, listig; skuf- fede han kongen saare behende. Herm. Weigere, 289; huor slaar wi dette an behende. Ranch. 63; slig bygning fast af vand er giort behende. Hex aem. 49; plante behende. de skønne win- gaarde (1601). D. Mag. I. 60; hand sig den tilsneg behende. Gerner, Be [GS 13. -—: 2): let, snart;;hver dag skulde blive -omvendt til en uges tid og det: behendt (1611). .D. Mag. I. 302; 'kund” jeg mig 'behende som.Jupiter.omvende. Bording I.290; naturen, som enhver os monne nære, og. saa: igien opløser behende alt. -B. Tott:I1. 269; ;Jad ham dit. kiod og huud beset, -hvor' sund dend: blef. be» hende. Kingo, Psalmeb.254 — Be hændelig; to. 1) bevægelig; hurtig; visdom 'er det. allerbehendebaste, hun far 60 gaår:gennem: alting. "Vis d. 7.24 (1550 og 1647; Luther: allerbehen- deste.); skal Jegemet. icke: mere vere senferdigt oc langsomt,. men bebende- ligt. Tidemand, Sjæl.Urtegd. 16% 2)snild, kløgtig; jeg giordhe mange behændelig ting.. Rimkr. b6. — 9) påfaldende, usædvanlig; i the øland ther ær megel behennæligh tingh ynnæ. Lucid.:52;. fallder ther nogre bebenddelige sagher indt, tha. mandt raadspørie seg med. superintendenten. Khist. Saml. I. 81; huadtt werdenn striber sig wnderliigh och" giørs nu gantze behendeliigtt. Kortvevding. v. 350;> hvadtt werden hun er be- hendelligh. sst: iv. 1898: — 4). for- undret, angst; de bleffue oc gandske behendelige. Chr. Pedersen. IL..77 = forferde. Ap.-g. 2: Smlgn. be- hændig.— Som.bio; 1)'b evægelig; de behendelig oc artig røre deris lemmer; B. Tott. IIL-360. — 2) snildt, listig; handlesaahadskelige, behendelige, tred- skelige met vor'herre .Christo. Tide- mand, Post.1. 186; snige sig til konge= riget behendelige. Ranch. 62; hand veed saa behendeligen at legge skalcken offuer bencken oc straffe hannem. Ve- del, Udv. Viser. HL nr 16; bde- bendeligen forhuerffuede oc bygde et kongeligt huss. Lyschand. 188; huil- cket breff hand beliendeligen flyde kong Christen. Hvitf. VIIL 22. — 3) hel= dig; dextre obit officiun, staar vell, Jyckeligen, ' behændeligen. Colding, Etymol. 801. — .4)- hurtig; hav skulde iligen fige til Jeiren at reise behændelig (1611). D. Mag. I. 307.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚼᛅᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Behænde (I)
• Behænde (II)