Bårdag

The Old Danish word Bårdag can mean:

• no. (Lund, bardaghi)
• 1) slag, tugtelse; tha toghe vmilde swene och slitæ hennis spæthe Jegom met en lyme . . . i all then bardagh var hun harlæ glath. Hell. Kvinder. 62.30; somæ havæ hæræ i thæsse væreld theræ skyars elld mæth hordb soth ok guz bordawæ, Lucid. 56; (1499). Geb. Ark. Årsb. V. 85; Romant. Digtn. JL 257; han kom til verdhen at tole bardhæ oc swythæ,; at han skullæ oss frelsæ aff then bardagh oc swythæ. Khist. Saml. I. 444; bordag oc tørre hug, verbera. Colding, Dict. Herlov; stacket er ; bordags glæde. Vedel, Saxo. 90 = P. Syv. I 159. —
• 2) slagsmål, overfald; hans søen kom vdj æn bordag och slog æn karl (1535). D. Mag. 3. R. V. 89; the oc theris broder vore huggen oc ilde saar uti samme bordag (1538). Rosenv., Gl. D. II. 82; enn bardag, banns egenn stalbroder och han var tilsammenn udi kommen i nogenn slagsmaal (1359). sst. I 270; (1562). sst. Il. 321; (1579). sst. III. 319; ther hann och Jens Hanssøn kom samen i bordag (1582). Jydske Saml. II. 111; slags- mal, bordag og anden ulempe (1605). Rørdam, Univ. Hist. III. 189; om nogen borgere giør bord(r)ag med slag eller saar (1668). Rosenv., GI. L. V. 267. —
• 3) mærker efter slag. Moth. Smlgn. bærje:

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚮᚱᚦᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.