Bære

The Old Danish word Bære can mean:

• go. 1) i nuv. bet. dat. et.: bår; jeg attraa tijl Danmark baar. Rimkr. g3; tog jeg dem oc baar dem met mig hiem. Herm. Weigere. 74"det knippe rijs, som hand basr. B.Tott. II. 34. Smlgn. Lyngby, Ud- sagnso. i J. Lov. 78. — fit: båre; the boræ hannum bort. Rimkr. c5'; thi baare wi faar hannem stor fare. Herm, Weigere. 24"; som baare byrd- er. 1. Kg. 5.15 (1550, 1647); Vedel, Saxo. 104; som de alle baare hos sig, B. Tott. 0, 121. — If. ; naar den baaris for dem. Vedel, Saxo. 488; — 2) bringe; lagde therom en dom irette ocsammeledis i rette baar et laassebreff (1313). Rosenv.; G1. D. I. 36; der 42denne broder hafide en kiortel behoff, bar dæffuelen hannem it heelt sticke graat klæde. Herm. Weigere. 176; P, Smed. 22"; huilcken bar hannem en fæl, huor met hand fælede sig løs. Hvitf. IL. 21; (1621). n. D. Mag. I. 880; S. Terkelsen, Natteklage. 11; som bare czaren vor kongis gafver.P, Resen. 420; Jammersm, 152. — 8) kaste; Bwmant stack tyll Jostry ok ber hanmum offer syth hoffneth meth glawen. Romant. Digtn. VIL 36.9 — førte. Chr. Pedersen. V. 26.4; bære paa folcket met steen oc andre haandløse verie. Vedel, Saxo. 450.— 4) forebringe, mælde; hans sønn her møtte oc bar hans forfaldtt y rette oc sagde, att hanndttsyg vor (1589). Rosenv., G1. D. IL 104. — 5) oppebære, få; på skibet stande alle redere eventyr, oc de, som jeke ville udrede, bære ingen fract aff godsit. Fred. I. Søret. kap. 61; da skulle baadsmændene ej have deris fulde hyre, men efter antal, lige som skipperen bar fragt til. Ohr. V. D. L. 4-3-21. — 6) føde; Hyldegher hedh then søn, hwn bar. Rimkr. f2'; 04; P. Lolle. nr. 80; de skulle huerken føde eller bære. Hos. 9.1; dend iomfru ham til verden bar. Psalmedigtn. I. 394b; Grundtv. Folkev. Ik. 82b; før suige de suorne end de baarne. Vedel, Saxo. 984 =— P. Syv. I. 79; (1590). Rosenv., G1. D. IV. 180; Rosenv., G1.L. V. 598; ieg er kommen oc baaren aff mmectige konger. Hvitf. VIII. 10; fru Catbrina Sverrigis dronning, baaren forstinde til Polen. P. Resen. 299; ; Comenius, Opladne Dør. $ 417. — 7)b. ad(sv. åtbåra.) 0: passe sig, falde; broge the wijtnisbyrd aff schrifit- en, huad heller thet bær att eller ej. P. Eliesen. 348; i huileket hand haffde giort, da haffde de sagd, det kunde icke bære ad, for trætte skyld oc stor afoind. n. Hemmingssøn, Liffsens Vey. 9; forsøge, huorledis det vilde bære at met en graahærdige klerek iblant disse vnge krigsmend,h Vedel, Saxo. 471; det bær ej altid ad den bløde seng at slide. Hexaem.. — 8) b. af. (isl. bera af.) 0: over- vinde; thu matt och intet aff meg berre. Grundtv., Folkev. Il. 2095 = vinder seyr. sst. IL. 2102. — 9) b. effter o: huske (en) med uvilje; de lagde hannem dette vå i den verste mening oc bare hannem dette effter vdi lang tid. Vedel, Saxo. 273. Smlgn. Sch, u. L.: nadragen. — 10) b. for a) holde imod, afbøde; Ja- mwnd bar armen fore, ok swærdh fløg langt wd af hendhemne. Romani Digtn. III. 7012= Chr. Pedersen V. 48.16; er det kamp, hvor den ene hugger til, den anden bærer for Comenius, Opladne Dør. $ 950 (= inhibet; fånget ibn auf). — »- foreholde; kommer dieffuelen od strider mod hannem och ber hannem hans synder faare. Chr, Pedersen IV. 389.13; om diefflen ber ether for etherss stooræ wuerdigheedh. Tavsen. 19. Smlgn. isl. bera fyrir. — e) på- føre, bringe i; met thet wordhe ieg megh sielff for dieflen, ther hand bar megh hynæ lj sworæ frestelser for. Tavsen. 19. — 11) b. hjem 3: føre med sig; beteneke, huad det vil haffue hiem at bære, at optage mit oc den hellige kirekis gods. Hvitf. UI. 101. — 12) a) b. i by 0: bringe i ondt rygte; bagtaleren volder, at en bedrer sig oc Jeffuer wstraffelige, om hand. icke saa vil bæris i by. Herm. Weigere. 108. — b) b-s i øjne = bæres for, vise sig for; haff engen sislæ met then ræte man, for mek æreget boret i øgen om hannum. Hell.Kvinder, 16.2; (smlgn. Matth. 27.19); — 18) have ind at b. 0: have at sige, medføre; det i tencker at flye

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᛅᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Bære (I)
• Bære (III)