Are

The Old Danish word Are can mean:

• 'se ådre.Åre, to. 1) ulovlig. 'M. — 2) gnaven. M. Vel samme ord som ore (lL, 385b%). Åre, no. (isl år) i nuv. bet.; MP 182 (u. remus); Steph I. 2032. — fit. & de ud til stranden baare deris ancker och deris aare. DEF II. 137b (= arhe. sst. 135 b), her påvirket af rimordet; (derimod trykfejl Rsv% IV. 1495: en god baad med 4 aare; udg 1643; årer, jt: legger aarer for buord. DEF II. 3002, 302b, 3032; de, som holde paa aarer. Ez 2729 (1607, 1647); Etym 1057 (u. remi); PG 172). — lægge alle å. for (om) D. 0: anstrenge sig, benytte ethvert middel; fru Ellen legger alle aarer fra borde, nar hun seer sit hold dertil. ChrIV" VII 127; M; lægge alle aarer om bord o: »sich bemuhen. v Aph I. 82, jf ovf. li; isl koma sinni år fyrir bord (se Prituner?: år). — ro ens å. o: handle med; wy skulle såa roo thin aadræ. Br 2992 (til skrivemåden jf ådre ovf.); ieg skulde vel saa ro hans aare, at hand med fart skulde komme aff gaarde. Roh 319; M. JF: hafa sik til pess lagt våmi åro at réa oss til framarra uindda. DN VU 153 (se Fritmner?: år); VSO: aaåre 2). — ro sig ved sin å. 0: hjælpe sig, som man kan? du raa deg weed gym aamre. DEF III. 284a (omkvæd). Jf isl råa slum båm (se Fritzner?: hår). Jf platteåre. — Årebille, no. åreblad. M. Jf årbille. — Åreblad, »0. (sv årblad) i nuv, det; MP 152 (u. palmula); Steph I. 203a; Etym 1337 (u. tonsæ); NL 1140, 1907. — Årebånd, no. ring af snoede vidjer 4 totil at fastholde åren. M. Jf isl håmluband; Åsen: hamlebaand (af vid- jer). — Årebænk, no. 1) tofte; MP 152 (u. transtra); Steph I. 2024; NL 1929. Jf rorbænk (III. 61416). — 2) = åre- sted; scalmus, aarebenck, der som aarerne ligger paa, nar mand roer. Voc 87. Mulig misforståelse, jf dog svå årstol o: åretoldene. — Åregæld, mo, afgift af fiskerbåde efter talet af årer (1591). Rsv IV. 290 (ovf.IV. 159b15). Jf SchuL: rodergelt og rettelsen VI. 246 b; gjald 1) ovf. — Årekast, no. åretag; holde 3. M. — ] Åreklamp, no. (sv årklamp) klampe (på rælingen) med en stroppe (if årebånd) til at fastholde åren. M. — åreklap, no. fladt træstykke på siden af en åre (for at afværge slid). M. Jf FeilbO: klap 4). — Åre- lem, no. den del af åren, der klædes (med træ eller læder). M. Jf isl årarblumr, svd årlåme; FeilbO: lom 2); MO u, åre, men disse o. bet.: håndtaget på åren, så M's forkl vist er unøjagtig. — Årepind, no. (sv år- pinne) åretold. M. — Årerum, no. mellemrum mellem to årer (eller stederne, hvor de lægges ud). M. — Åresild, no. sild som åregæld; wrag och aaersildt (1545). DM VI. 25; huor the giffue fire ole sildt till aaresildt (1546). NdM I. 176; KB 1. 69, 382; kongen har eftergivet dem den halve tønde sild af hver båd, medens de skal vedblive at betale deres sædvan- lige åresild (1556). Stege bys bog 80; thend aaressild for B leiie, som hand sig will tilholde (1591). Rsv IV. 288, 289 (ovf. II. 730b16); bleff aaresild paalagt, en oel aff huer aare paa banden. Hvf JX. kk1%; kronens ret- tighedtt, som er fire ole sildt aff huerre (1541). NAM I. 27; RAM I. 637; HT V. 69.- — Åreskaft, no. årens øverste del. M. — Åreskift(e), no. årerad (over el. under en anden); biremis, galei met tuende aareskiffte. MP 149; Steph I. 2002; tu aareskiftt, Etym 1057. Jf skift(e). — Årested, no. stedet, hvor åren hviler under roningen; MP 152 (u. scalmus); Etym 1111. Jf rorsted (III. 614 bs). — Åre-ld, no. (n aartoll, sv årtulle) i nuv, bet.; Dict (= scalmus); M. Jf rortold (Il: 614b%2). — Årevejr, no. godt vejr at ro i. M.— — Åre, go. udsone; å. et drab. M. Jf orve (mulig rettere forkl: være nok, til- fredsstille); Jensen, Vendelbomål $ 694; Schlyter: ora? — Åring, no. udson- ing. M. . — Åre, se havå.l-s0— Årede, no. agerdyrkning. M. Årfugl, no. urfugl; aarfugle 16 imod 1 tynde hart korn. Bernts 1. aaaaal. — Århane, no. urhane; aar- haver oc ryber. CIN 123; — vrhane.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Are (I)