Æve

The Old Danish word Æve can mean:

• go. blande. M. Jf sv åfja 0: dynd?; Æventyfujr (æmtyr), no. (isl æfin- tyr, mut eveuture)
• 1) hændelse; wii waræ swa som wildfarendhe faar i manghe willelsæ oc æffuthwræ. GKS 1; thett er skeedtt mere aff euenturs slumpe lycke. Kv v2413; — iblant andet merckeligt euentyr giffuer hand tilkiende, at kong V haffuer haffd met tuende slags fiender at skaffe. VdS 293. —
• 2) usikkerhed, fare; thenne effwentywr, skick oc regementt eblandt thette folck kommen er (1530). KhS VIL 547; det vaare oc fast mindre skade oc euentyr. HWR 224"; haffuer uerrit tracterit med detthe riigiss størst ceuentyhr. ChrIV" I. 188; (1536). Rsy? IV. 163 (ovf. IV. 272bs). — stande (stå) (sit) æ. (mnt eventure stan) selv vove, selv bære følgerne, dele skade; worder han slagen, grepyno eller fongen, ther om sta han syt ewentyr (1508). GhA IV. 337; paa skibet stande alle redere eventyr. FII k61; staar sielff fare, staa sit eget eventyr. Etym 1418; lod dennem staa deris eget eventyr, HiorP h8; de vilde staa deris egen eventyr. RFII 131. Jf stande 5). — paa eget æ. (sv på åfventyr, mnt up eventure) o: for egen regning, på egen risiko; holdhe i hannum for, hvad i wille paa ethers eghet æwentyr. T 42; huem paa sit eget effuentyr vilde tage paa disse fribyttere, Hvf VI 62; vilde hand paa sit eget enentyr indtage samme land, 10Lysch 98; Wulff, J Bang 190 (ovf. IL. 441280); (1648). Rsv' IV. 471; (1656). DS III. 206 (ovf. III 611261); paa kongl. ma. egen fragt og eventyr (1668). Bruun 17; — biskop Bo foor yt pa syt eghet euentur (1425). DM 4 I. 358. — kand icke andet være, end at de maa vdkaste godz, da maa mand vel kaste gottzet paa euentyr mellom folcket, kiøbmenden oc skipperen (1545). 2NAMI. 266 (= nt werpen by euenturen. DM V. 233); dog gaar hans gage paa eventyr, om nogen ulyckkelig hændelse kunde paakomme med skibet. Ostind Komp Skibsart 1/10 1680 $ 16. På de 2. sidste steder tales om et for- holdsvist tab sammen med andre. —
• 3) påfund, list; kong R brugte it seldsomt euentyr met to støbte kaaber heste. VAS 200; naar bonden da vid so dsit værn og hold, stoer eventyr kundede drive. Lyseh& (1726) 12. —
• 4) uægte prydelse, kunstig små- ting; (1515). DM III. 272 (ovf. 1. 402b17); — PISk h8" (ovf. u. farnis). Jf Schul I. 758249; Schmid, Schwb Wb: abentheuer 4). — 5) fortæl- ling, æventyr; PI 386 (ovf. III. 81421); haffuer sin tancke paa lystig snack oc euentyr. VS 19; de gamle haffue holden denne euentyr for it tack- nemmeligheds efftersyn. VaV g1; — alle emtyr, som wi kalde, det er enen- tyrs safin. VAV IL nr 24 indledn; fa- bula, emtyr, fabell. Etym 400; skielss- mess mellem fabel, emptyr. HelvM I. bv. Til denne form (jf ovf. 195), jf MbD: emter; Da Il. 45 not 2); ovf. IV, 884b26. — ejef. opdigtet, tænkt; (fristede ham) med ett euentyrs spørs- maal til att forlegge den yderste op- standelse med. TSd 260"; mulig: ind- viklet. — 6) til æ. (sy till åfventyrs) muligvis; hadde han icke sodan ryeht, som han haffuer, tijl ewentyr, han wore dødh (1524). Bkdabl IL 641; hand begynte at drage konning W til sig oc haffuer til euentyr loffuet hannem hielp, at hand skulde komme til riget igien. Hvf Il. 340, VIL 262 (ovf. 1. 1799); hvor mand lader end fattige folok hafve nogen deel til eventyr udi nogen handel. TiørP indledn d6 (her mulig: til at vove, på deres risiko). Som det vil ses, er kønnet vaklende. I Nordik., i Tik. og hunk. — Æventyr. spil, no. kunstgreb, kunststykke; brugte adskillig læmper og æventyrs spil. LyschG (1726) 181; der kunde mand see stor euentyr spil, huor hest- ene foer bande aff oc til. LyschC bå.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛅᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Æve (I)